Herlufsholm Sogneråd 1918-1936, billede 121-150

Omkostningerne ved Kloaken, i den af Herr Berntsen i 1914 udarbejdede Form og Udstrækning vilde efter et løseligt Overslag med de nuværende Priser andrage ca. 75.000 Kroner. Det vedtoges at indbyde de i Kloaken intereserede Grundejere til et Møde om Sagen forinden man foretog sig yderligere. Det vedtoges at lade to Bakker, mellem Ladby og Overdrevet udgrave og søge Arbejdet godkendt som Nødhjælpsarbejde. I Anledning af den nye Brandpolitilov vedtoges det at nedsætte et Udvalg til nærmere Undersøgelse af, hvorledes denne Lov burde praktiseres i Kommunen. Valgt blev Formanden, Ælkær, Vilh. Jakobsen og Eggers Hansen. Det vedtoges at fastsætte Betalingen for Rengøring af Skolerne pr. Maaned fra 1. Oktober at regne saaledes: "Lille Næstved og N. Holsted 60 Kr., Holsted 35 Kr. og Ladby 30 Kr. Fra Proprietær H.E. Pille, Fodbygaard forelaa Andragende om Tilladelse til at udstykke Matrk. No. 5 af Lillenæstved, saaledes at der oprettes et selvstændigt Landbrug af Størrelse ca. 20 ha, hvortil hører Bygningerne til den oprindelige Bondegaard. Nævnte Parcel tænkes solgt. Resten af Jorden ca. 21 ha tænkes forenet med Fodbygaards Hovedgaard.

Andragendet anbefaledes. Den i forrige Møde henlagde Sag om Tyveriforsikring af Kommunens Penge og Værdisager var til fornyet Behandling. Det vedtoges at tegne den omhandlede Forsikring i Forsikringsselskabet "Danmark". Fra Arbejdsmand Rasmus Frederiksen, Karrebækvej 6 forelaa Andragende om Eftergivelse af den af ham i sin Tid modtagne Fattighjælp. Bevilgedes. Fra Enke Karen Kirstine Knudsen, Sandstræde 9 forelaa Andragende om Aldersrente. Der bevilgedes hende fast mdl. Rente 25,00 plus Dyrtidstillæg 3½ Kr. fra 1. Oktober at regne. Fra Aldersrentenyder No. 86, Søren Petersen, Ny-Holsted, forelaa Andragende om Forhøjelse af Aldersrente, da han nu ingen Fortjeneste havde udover Aldersrenten. Der bevilgedes ham fast mdl. Rente 27,50 plus Dyrtidstillæg 4½ Kr. fra 1/9. Brændevinsafgiften for Købmand Johannes Iversen Ringstedvej 104 (Matrk. No 11c af Holsted) ansattes for Oktober Kvartal 1926 til Kr. 5,00.

Made with FlippingBook - Online magazine maker