Appendiks 1: Bæredygtighedsrapporteringens struktur
Nr. Reference
Kommentar
11.
Taksonomiforordningen – yderligere vejledning og skemakrav
ESRS 1.113
Virksomheder omfattet af CSRD bliver omfattet af taksonomiforordningens regler fra regnskabsår, der starter 1. januar 2025 eller senere, hvorfor de virksomheder, der bliver omfattet af bæredygtighedsrapportering efter CSRD, også skal rappor- tere efter taksonomiforordningen parallelt hermed. Med den danske implemente- ring af "stop the clock"-direktivet udskydes dette dog med to år. Se mere herom i kapitel 1. Store børsnoterede virksomheder med over 500 ansatte er allerede via taksonomiforordningen omfattet af forordningens oplysningskrav. Erhvervsdrivende fonde og andelsselskaber bliver således ikke omfattet af taksono- miforordningen, da de ikke er omfattet af CSRD, men kun den danske implemente- ring af direktivet. EU-taksonomirapporteringen skal inkluderes i bæredygtighedsrapporteringen i af- snittet om klima og miljø på en måde, som gør, at taksonomirapporteringen vises på en klar og tydelig måde. Taksonomirapporteringen skal ikke nødvendigvis placeres som det første afsnit i den miljømæssige del af bæredygtighedsrapporteringen (del 2). Der er således valg- frihed til placeringen heraf inden for del 2, så længe den vises på en klar og tydelig måde. Flere virksomheder, som har rapporteret om bæredygtighed for regnskabs- året 2024, har ønsket at placere enten hele taksonomirapporteringen eller de obli- gatoriske skemaer i et appendiks til bæredygtighedsrapporteringen i stedet for at inkludere den i del 2. Dette er som udgangspunkt ikke i overensstemmelse med kra- vene i ESRS. Vedrørende taksonomiforordningen henvises til Erhvervsstyrelsens vejledninger: Guide til EU's taksonomiforordning og rapporteringskrav for bæredygtige aktivite- ter.
ESRS 1, appendiks D
ERST-vejledning, kapitel 6
Skal virksomheden anvende skemaerne?
Ja, den europæiske børsmyndighed ESMA har understreget, at det er obligatorisk for alle virksomheder, der skal rapportere efter taksonomiforordningen, at bruge de til enhver tid gældende rapporteringsskemaer.
12.
Hvad betyder sektorspecifikke oplysninger?
De oplysninger, der kræves i henhold til sektorspecifikke ESRS, grupperes efter rap- porteringsområde, og hvor det er relevant, efter bæredygtighedsemne. De skal præsenteres sammen med information krævet af ESRS 2 og den emnespecifikke ESRS. De sektorspecifikke standarder er endnu ikke udarbejdet, og Omnibus fjerner EU-Kommissionens bemyndigelse til at vedtage disse. Se yderligere herom i publika- tionens kapitel 1.
ESRS 1.116
13.
Hvornår skal der gives virksomhedsspecifikke oplysninger?
ESRS 1.11, 30(b), AR1-AR5
Når virksomheden konkluderer, at en indvirkning, risiko eller mulighed ikke er dæk- ket eller tilstrækkeligt dækket af ESRS og den er væsentlig for virksomheden, skal den give virksomhedsspecifikke oplysninger for at brugeren kan forstå virksomhe- dens bæredygtighedsrelaterede indvirkninger, risici eller muligheder. EFRAG's implementeringsvejledninger om dobbelt væsentlighed og værdikæden præciserer flere gange vigtigheden af, at det kan være nødvendigt at medtage eventuelle virksomhedsspecifikke oplysninger. Det nævnes fx, at indtil de sektor- specifikke standarder er vedtaget, skal sektorspecifikke forhold, som ikke er ekspli- cit omfattet af ESRS-standarderne, identificeres som virksomhedsspecifikke for- hold. Det er dog p.t. usikkert, om disse vedtages i lyset af Omnibus.
Afsnit 5.7.3
IG 1, IG 2
Vær opmærksom på indfasningsmuligheder
ESRS 1.131
Virksomheder skal være opmærksomme på indfasningsmuligheder for virksomheds- specifikke oplysninger.
EFRAG Q&A vedrørende virksomhedsspecifikke oplysninger
EFRAG Q&A, ID 106, 429,442
EFRAG's Q&A beskriver, at virksomhedsspecifikke oplysninger kan vedrøre flere op- lysningskrav, herunder fx beskrivelse af væsentlige IRO'er (SBM-3), politikker, handlinger og målsætninger (PAT), eller det kan vedrøre nøgletal.
130 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease