EY's Indsigt i bæredygtighedsrapportering - 2. udgave

Appendiks 1: Bæredygtighedsrapporteringens struktur

Nr. Reference

Kommentar

18.

Mindstekrav til oplysninger vedrørende målsætninger til sporing af effektivite- ten af politikker og tiltag (targets) (MDR-T) Som nævnt ovenfor betyder mindstekravene, at der for hver emnespecifik stan- dard, som en virksomhed skal rapportere efter som resultat af dobbelt væsentlig- hedsvurderingen, er krav om, at virksomheden som minimum oplyser det, der står beskrevet i disse mindstekrav. Når virksomheden redegør for sine målsætninger, skal virksomheden som minimum oplyse det, der står beskrevet i disse mindstekrav.

ESRS 2.70-72 ESRS 2.78-81 IG 1.56

1. Det generelle oplysningskrav

ESRS 2.78

Når virksomheden skal rapportere efter en emnespecifik standard, skal virksomhe- den rapportere om de målsætninger, der er opstillet for væsentlige bæredygtig- hedsforhold. Til dette er der fastsat nogle mindstekrav til de oplysninger, virksom- heden skal oplyse.

2. Formålet med det generelle oplysningskrav

ESRS 2.79

Formålet med mindstekrav til oplysninger vedrørende målsætninger for væsentlige bæredygtighedsforhold er at give en forståelse af, om virksomheden følger effekti- viteten af tiltag til at håndtere væsentlige IRO'er, og inden for hvilken tidshorisont virksomheden forventer at opnå målsætningen.

3. Datapunkter, der skal oplyses for at opfylde 1 og 2

ESRS 2.80

Virksomheden skal offentliggøre alle målsætninger, der er opstillet for væsentlige bæredygtighedsforhold. Målene skal være målbare, resultatorienterede og tids- bundne. For hvert mål skal der bl.a. angives selve målsætningen, en beskrivelse af forholdet mellem målsætningen og formålet med politikkerne, hvorvidt den define- rede målsætning er absolut eller relativ, oplysning om basisåret, eventuelle delmål m.v.

ESRS 2.81

Hvad nu hvis virksomheden ikke har oprettet målsætninger?

Der henvises til forklaringsnote 14 ovenfor og nedenstående yderligere krav i ESRS 2.81. Virksomheden kan vælge at offentliggøre, om der vil blive fastsat mål og tidsram- men for fastsættelsen heraf eller årsagerne til, at virksomheden ikke har planer om at fastsætte sådanne mål. Hvis virksomheden ikke har fastsat målbare resultatorienterede mål, skal den op- lyse, om den alligevel sporer effektiviteten af sine politikker og tiltag i forhold til den væsentlige IRO, og i bekræftende fald følgende:

Enhver proces, hvorved den gør dette.

▪ Det fastsatte ambitionsniveau, der skal nås, og eventuelle kvalitative eller kvantitative indikatorer, den anvender til at evaluere fremskridt, herunder den basisperiode, som fremskridtene måles ud fra. Bemærk, at ovenstående ikke er en fuld gengivelse af kravene i MDR-T. Til brug for virksomhedens videre arbejde med at sikre oplysningskravene henvises til standar- dens ordlyd.

EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 135

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease