Kapitel 2 Introduktion til CSRD og de omfattede virksomheder
Dermed skal store danske virksomheder, som ikke allerede var omfattet af taksonomiforordningen, både give oplysninger efter CSRD og taksonomiforordningen, når de implementerer CSRD for før- ste gang.
Taksonomiforordningen bliver ikke nærmere beskrevet i denne publikation.
2.2.2 Hvornår træder reglerne i kraft? De nye regler træder i kraft i tre faser, hvor de omfattede virksomheder løbende udvides.
▪ 1. januar 2024: Børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber (regnskabsklasse D), som er store virksomheder efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor), og som har gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede på over 500, skal rapportere efter CSRD for regn- skabsår, der starter 1. januar 2024 eller derefter. ▪ 1. januar 2025: Øvrige store virksomheder (såvel børsnoterede som ikke-børsnoterede) målt efter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse C (stor) skal rapportere efter CSRD for regn- skabsår, der starter 1. januar 2025 eller derefter. OBS: Lovforslag om udskydelse af rapporteringstidspunktet til 2027 blev vedtaget i december 2025. Se mere i kapitel 1. ▪ 1. januar 2026: Små og mellemstore børsnoterede virksomheder (regnskabsklasse D) målt ef- ter størrelsesgrænserne for regnskabsklasse B og C (mellem) bliver omfattet af kravene i CSRD for regnskabsår, der starter 1. januar 2026 eller derefter. Disse virksomheder kan dog und- lade at rapportere indtil 2028, men dette skal i så fald oplyses og forklares i ledelsesberetnin- gen. Det skal bemærkes, at mikrovirksomheder ikke er omfattet af disse krav. OBS: Lovforslag om udskydelse af rapporteringstidspunktet til 2028 blev vedtaget i december 2025. Se mere i kapitel 1.
▪ 1. januar 2028: Visse tredjelandsvirksomheder med aktivitet i EU.
Se nærmere om indfasningen i afsnittet nedenfor.
2.2.3 Indholdet af de nye regler De europæiske bæredygtighedsstandarder (ESRS-standarderne) fastsætter det nærmere indhold af de oplysninger, som virksomhederne skal rapportere om efter CSRD, og der er tale om væsent- ligt mere komplekse og detaljerede rapporteringskrav om bæredygtighed end hidtil. Standarderne introduceres i kapitel 4 i denne publikation.
De nye krav medfører, at de omfattede virksomheder, som en del af en særskilt sektion i ledelses- beretningen, skal rapportere mere detaljeret om de tre dimensioner af bæredygtighed (ESG):
▪ E nvironment (miljøforhold, herunder bl.a. klimaforandringer, vandressourcer, cirkulær øko- nomi, forurening og biodiversitet). ▪ S ocial (sociale forhold, herunder bl.a. lige muligheder for alle, arbejdsforhold og respekt for menneskerettigheder). ▪ G overnance (ledelse, herunder bl.a. ledelsens opgaver i forhold til virksomhedens bæredyg- tighed, virksomhedsetik og -kultur samt virksomhedens kontrol og risikostyring i forhold til bæredygtighedsrisici).
Taksonomioplysningerne bliver desuden en del af bæredygtighedsrapporteringen.
Den nuværende mulighed med at placere rapporteringen på hjemmesiden i en separat rapport med reference i årsrapporten til et særskilt dokument på hjemmesiden vil ikke fremover være muligt. Direktivet har således skærpet kravene til placering af informationen, der fremover skal være i en særskilt sektion i ledelsesberetningen.
Rapportering på hjemmesiden – ikke muligt
I rapporteringen bliver der øget fokus på det dobbelte væsentlighedsprincip, hvilket indebærer rapportering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in eller
Dobbelt væsentlighed
16 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease