Kapitel 2 Introduktion til CSRD og de omfattede virksomheder
§ 99 a, stk. 7, bibeholder denne i praksis vigtige lempelse for dattervirksomheder, hvis modervirk- somheden opfylder oplysningskravene i den konsoliderede bæredygtighedsrapportering for den samlede koncern. Undtagelsen kan ikke kun anvendes af dattervirksomheder, hvor modervirksom- heden er beliggende i EU/EØS, men kan også anvendes, hvor modervirksomheden er beliggende i et tredjeland. Her gælder dog en række yderligere betingelser, jf. nedenfor. Som udgangspunkt er det et krav for, at dattervirksomheden kan anvende undtagelsen, at der er sket offentliggørelse af modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning senest samtidig med, at dattervirksomheden skal indsende sin ledelsesberetning. EU-Kommissionen har dog udgi- vet en FAQ om dette spørgsmål, som ikke stemmer overens med hidtidig praksis i Danmark. Se mere herom nedenfor. I henhold til lovbemærkningerne vil der ikke være særlige sprogkrav til denne, men Erhvervsstyrelsen kan forlange, at bæredygtighedsrapporteringen indberettes i en bekræftet oversættelse til enten dansk eller engelsk.
Anvender en dattervirksomhed undtagelsesbestemmelsen, skal ledelsesberetningen indeholde:
§ 99 a, stk. 8
▪ Oplysning om navn og hjemsted på den modervirksomhed, der rapporterer oplysninger på kon- cernniveau ▪ URL-adresse til modervirksomhedens konsoliderede ledelsesberetning, eller i givet fald til dens konsoliderede bæredygtighedsrapportering, samt til erklæring om bæredygtighedsrap- portering
▪ Oplysning om, at dattervirksomheden er undtaget fra bestemmelserne i stk. 1-6.
Ovennævnte gælder uanset, hvor modervirksomheden er etableret.
Er modervirksomheden etableret i et land uden for EU/EØS, opstår de samme udfordringer som ved finansiel rapportering, hvor modervirksomheden ikke udarbejder sin rapportering efter de samme standarder. I henhold til bestemmelsen er det en betingelse, at den konsoliderede bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med EU's standarder for bæredygtighedsrapportering ESRS, eller på en måde, der af EU-Kommissionen er vurderet til at være ligeværdig med ESRS-standar- derne. Ved redaktionens slutning var der endnu ikke offentliggjort beslutninger herom. Er modervirksomheden etableret uden for EU/EØS er det tillige en betingelse, at dattervirksomhe- den sammen med sin egen årsrapport skal indsende modervirksomhedens konsoliderede bæredyg- tighedsrapportering og erklæring om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med års- regnskabslovens § 138. Det fremgår af § 99 a, stk. 9, nr. 3, at anvender en dattervirksomhed undtagelsesbestemmelsen, skal de oplysninger, der gives i henhold til taksonomiforordningen vedrørende aktiviteter udført af dattervirksomheden, herunder dens dattervirksomheder, være indeholdt i dattervirksomhedens ledelsesberetning, eller, hvor rapporteringen udføres i et land uden for EU/EØS, være indeholdt i modervirksomhedens konsoliderede bæredygtighedsrapportering. Det er vigtigt at være opmærksom på, at undtagelserne for dattervirksomheder ikke finder anven- delse for store virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, jf. årsregnskabslovens § 102, stk. 7, 2. pkt. I forbindelse med lovændringen præciseres det, at undtagelserne for at aflægge koncernregnskab i § 112 gælder uafhængigt af undtagelserne for at aflægge konsolideret bæredygtighedsrappor- tering. Se dog ovenfor vedrørende erhvervsdrivende moderfonde, jf. afsnit 2.3.3. En modervirksomhed, hvis øverste modervirksomhed udarbejder konsoliderede regnskaber og konsoliderede ledelsesberetninger, kan således være undtaget fra kravet om at udarbejde et kon- solideret regnskab, men ikke undtaget fra kravet om bæredygtighedsrapportering, hvis den øver- ste modervirksomhed ikke udarbejder konsoliderede bæredygtighedsrapporter.
Moder- virksomhed etableret uden for EU, § 99 a, stk. 9
En børsnoteret datter- virksomhed
§ 112, stk. 4
22 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease