EY's Indsigt i bæredygtighedsrapportering - 2. udgave

Kapitel 4 Introduktion til første sæt ESRS-standarder

IRO har således en direkte sammenhæng til vurdering af dobbelt væsentlighed, jf. nærmere nedenfor i kapitel 5.

Det er således vigtigt at have en grundlæggende forståelse af konceptet omkring på den ene side virksomhedens indvirkninger på mennesker og miljø (indefra-ud), og på den anden side virksomhedens risici og muligheder afledt af væsentlige bæredygtighedsforhold (udefra-ind). Som nærmere beskrevet i afsnit 5.5.4 er der en sammenhæng mellem de to perspektiver, idet de fleste påvirkninger på sigt vil medføre enten risici eller muligheder for virksomheden.

Oplysningskrav

Når virksomheden skal undersøge, hvilke oplysningskrav, der er gældende, fastlægger ESRS 1, at alle oplysningskravene i standarderne – både ESRS 2 og emnespecifikke – er beskrevet i standarden under en overskift benævnt "Disclosure requirements".

Oplysnings- krav, ESRS 1.16

Oplysningskravene i ESRS-standarderne er opbygget efter en bestemt struktur, som er god at kende til, når man skal forstå de enkelte oplysningskrav:

1. Det generelle oplysningskrav markeret med fed

2.

Formålet med oplysningskravet

3. Ét eller flere datapunkter, der specificerer, hvad der skal rapporteres på.

Punkt 2 forklarer, hvad formålet med oplysningskravet er. Virksomheden skal opfylde dette formål, for at oplysningskravet er opfyldt.

Punkt 3 angiver et antal datapunkter for det enkelte oplysningskrav. Der er i alt over 1000 datapunkter i ESRS-standarderne, og der er således oplysningskrav, der indeholder flere datapunkter. Ved at rapportere på alle datapunkterne vil virksomheden typisk leve op til det generelle rapporteringskrav og imødekomme formålet i punkt 2. Det er dog vigtigt at bemærke, at selvom virksomheden rapporterer på alle datapunkterne, er det ikke nødvendigvis tilstrækkeligt til, at virksomheden lever op til det generelle rapporteringskrav eller formålet. Det kan derfor være nødvendigt at give yderligere oplysninger. Hvert oplysningskrav består af et eller flere datapunkter, hvor det præciseres, at et datapunkt både kan være kvantitativt og en verbal beskrivelse af et bæredygtighedsforhold. EFRAG har udarbejdet en oversigt over datapunkter, som senest blev opdateret med et tillæg i december 2024. I henhold til ESRS 1.17 har standardernes bilag (Application requirements), der understøtter forståelsen af standarderne, samme autoritet som andre dele af en standard. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på disse application requirements, da der kan indgå oplysningskrav, som virksomheden skal opfylde.

Frivillige eller krævede oplysninger

I forbindelse med identifikation af oplysningskravene er det vigtigt at være opmærksom på de frivillige oplysninger, der med standardens ord er medtaget for at fremme god praksis og skik på området. Når standarden anvender termen "may disclose", er der således tale om frivillige oplysningskrav, i modsætning til "shall disclose", som betyder, at oplysningskravet ikke er frivilligt.

"Shall disclose" eller "may

disclose", ESRS 1.18

Begrebet "shall consider" bruges af standarderne, når virksomheden skal tage højde for visse forhold ved udarbejdelse af rapporteringen.

"Shall consider"

40 | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease