Kapitel 4 Introduktion til første sæt ESRS-standarder
4.2.4 Kvalitative krav til information
Ligesom i finansiel rapportering arbejder ESRS 1 med en række kvalitative "krav" eller egenskaber til den information, der skal indgå i bæredygtighedsrapporten. ESRS 1 definerer, at information i bæredygtighedsrapporteringen skal opfylde visse kvalitative egenskaber, herunder:
ESRS 1.19- 20
relevans (relevance)
▪
▪ retvisende redegørelse (faithful representation)
▪ oplysninger skal være sammenlignelige (comparability)
▪ oplysninger skal kunne verificeres (verifiability)
▪ oplysninger skal være forståelige (understandability)
Appendiks B til ESRS 1, som ikke er gengivet her, giver yderligere information og beskrivelser af de kvalitative krav til information i bæredygtighedsrapporteringen. ESMA fremhæver i sit notat Off to a good start: first application of ESRS by large issuers særligt kvalitetskravene om relevans og retvisende redegørelse som kritiske for at undgå greenwashing. 4.2.5 Dobbelt væsentlighed er styrende for rapporteringen Resultatet af virksomhedens dobbelte væsentlighedsvurdering er bestemmende for de oplysnings- krav, som virksomheden skal medtage i sin redegørelse om bæredygtighed ud fra ESRS-standar- derne, og er således helt afgørende for, hvordan virksomheden forbereder sin rapportering. For eksempel vil der ikke skulle medtages oplysningskrav fra en emnebaseret standard (fx ESRS E3 Water and marine resources ), hvis virksomheden har vurderet, at dette er uvæsentligt. Vigtigheden i væsentlighedsvurderingen skyldes, at de 12 ESRS-standarder som udgangspunkt in- deholder mere end 1000 potentielle datapunkter for virksomheden at rapportere på, men at for- målet med væsentlighedsanalysen er at få identificeret de oplysningskrav og datapunkter, som er væsentlige for virksomheden, og som derfor skal fremgå af bæredygtighedsrapporteringen.
Se Appendiks B til ESRS 1
ESRS 1, afsnit 3
Grundet betydningen af væsentlighedsvurderingen har vi medtaget dette i et separat kapitel 5, hvortil henvises for en uddybende beskrivelse.
4.2.6 Due diligence
I henhold til ESRS 1 påvirker resultatet af virksomhedens due diligence-proces virksomhedens vur- dering af IRO'er og virksomhedens vurdering af dobbelt væsentlighed.
Due diligence, ESRS 1, afsnit 4
Due diligence er den proces, hvorved virksomheder identificerer, forebygger, afbøder og redegør for, hvordan virksomheden håndterer faktiske og potentielle negative påvirkninger på miljøet og mennesker forbundet med deres aktivitet. CSRD pålægger ikke virksomhederne en specifik adfærd, idet CSRD er et rapporteringsdirektiv. ESRS regulerer, at due diligence indgår i virksomhedens væsentlighedsanalyse og stiller krav om oplysninger.
I forhold til virksomhedens væsentlighedsvurdering er dette nærmere behandlet i kapitel 5 og sær- ligt om inddragelse af interessenter.
De helt store virksomheder skal være opmærksomme på Corporate Sustainability Due Diligence Directive (CSDDD), der trådte i kraft den 25. juli 2024. Direktivet går ud over selve rapporteringen og kræver, at ansvarlighed, fremme respekten for menneskerettigheder, beskyttelse af klima og miljø bliver en integreret del af virksomheders governance. Med Omnibusforenklingspakken indskrænkes anvendelsesområdet, så det vil gælde for virksomhe- der med over 5000 ansatte og 1,5 mia. EUR i årlig nettoomsætning og have virkning for de omfat- tede virksomheder i 2029. Direktivet skal være implementeret i dansk lov senest den 26. juli 2028.
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 41
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease