Kapitel 4 Introduktion til første sæt ESRS-standarder
henvisning til relevante afsnit i årsregnskabet, jf. ESRS 1.124. Denne form for sammenhæng kal- des "direkte connectivity".
Hvis beløb eller andre kvantitative datapunkter er enten en sum af eller en del af oplysninger, der præsenteres i virksomhedens årsregnskab (indirect connectivity), skal virksomheden redegøre for, hvordan disse beløb eller datapunkter i bæredygtighedsrapporteringen relaterer sig til de mest relevante beløb, præsenteret i årsregnskabet. Denne oplysning skal indeholde en henvisning til regnskabspost og/eller de relevante noter m.v. i årsregnskabet. Dette kaldes "indirekte connecti- vity". Hvis det er hensigtsmæssigt, kan virksomheden foretage en afstemning heraf, og denne kan eventuelt præsenteres i tabelform. Hvis ovennævnte ikke finder anvendelse, skal virksomheden forklare konsistensen af væsentlige data, forudsætninger og kvalitative oplysninger i bæredygtighedsrapporteringen med de tilsva- rende, der indgår i årsregnskabet. Som eksempel nævnes, hvis kvalitativ information er relateret til tilsvarende information i årsregnskabet eller hvis makroøkonomiske forudsætninger er brugt til at oplyse om indikatorer i bæredygtighedsrapporteringen, og disse ligeledes er relevante for skøn i årsregnskabet fx i forbindelse med en nedskrivningstest. Standarden forudsætter, at der er konsistens mellem bæredygtighedsrapporteringen og årsregn- skab, og manglende konsistens skal oplyses og forklares. Niveauet for konsistens er helt ned til hvert enkelt datapunkt og skal omfatte en henvisning til den relevante post eller det relevante afsnit i noterne til årsregnskabet. Det bemærkes, at emnespecifikke standarder kan have bestemmelser vedrørende connectivity i form af krav om afstemninger eller lignende. I disse tilfælde vil de emnespecifikke standarder have forrang. Det er ikke kun for at følge kravene i ESRS-standarderne, at virksomheder skal sikre connectivity i deres årsrapportering. Der er en stigende forventning blandt interessenterne til, at virksomhe- derne forklarer, hvordan klimarelaterede forhold – og andre bæredygtighedsforhold – tages i be- tragtning ved udarbejdelsen af virksomhedens regnskab, i det omfang de er væsentlige. European Securities and Markets Authority (ESMA) har flere gange, senest i 2025, fremhævet connectivity ved regnskabskontrol af de børsnoterede virksomheders årsrapporter. I en supplerende vejledning ved navn The Heat is On: Disclosures of Climate-Related Matters in the Financial Statements har ESMA stillet skarpt på connectivity i årsrapporten og fremhævet flere eksempler herpå, hvor op- lysninger om bæredygtighedsforhold indarbejdes i det finansielle regnskab ved oplysning om skøn og estimater. ESMA gentager i sit notat Off to a good start: first application of ESRS by large issuers vigtigheden af sammenhængen mellem bæredygtighedsoplysninger og finansiel information. Dette har desu- den været en prioritet i forbindelse med regnskabskontrollen gennem nogle år. ESMA bemærker, at virksomheder bør være i stand til at rapportere relevante forbindelser i bære- dygtighedsrapporteringen, fx som en del af oplysninger om aktuelle eller forventede finansielle virkninger. EFRAG har desuden udarbejdet en publikation om connectivity, der fungerer som en vejledning for virksomheder og revisorer. Publikationen kan findes på linket her. Det bemærkes, at ESRS 1 inde- holder visse overgangsbestemmelser om oplysninger om finansielle virkninger. Bemærk tillige EFRAG's Q&A med ID 243 om krydsreferencer og connectivity. IASB (International Accounting Standards Board) har offentliggjort "Climate related and Other Un- certainties in the Financial Statement" som et Exposure Draft. Denne indeholder eksempler på oplysninger om klima i regnskabet.
ESRS 1.125
ESRS 1.126- 128
ESRS 1.127 – konsistens og begrundelse
ESRS 1.129
Regnskabs- brugerens forventning
ESMA's notat, afsnit III.5
Vejledning fra EFRAG
IASB
Derudover har EY udgivet Applying IFRS: Connected Financial Reporting: Accounting for Climate Change, som behandler forskellige problemstillinger i IFRS vedrørende klima.
EY- publikation
EY | Indsigt i bæredygtighedsrapportering | 51
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease