fik tilladelse til abort i 1939/40 mod 39 % i 1948/49. 18 Udviklingen i Næstved lå således på linje
med gennemsnittet og svarede i de første ti år stort set til den generelle stigning på landsplan i
antallet af aborttilladelser.
For de gravide kvinder, der enten ønskede eller var tvunget til at føde det ventede barn, kunne
Mødrehjælpen oprette svangre- og mødrehjem, og de første institutioner udenfor København der
etablerede sådanne hjem var Ålborg og Næstved.
Svangre- og mødrehjemmet i Næstved
Planerne om at bygge et svangre- og mødrehjem i Næstved blev luftet på et møde i Mødrehjælpens Forretningsudvalg den 14. september 1940. 19 Det var hurtigt blevet klart for Mary Østergaard og
hendes assistent, at det var et stort problem at finde et egnet sted til de ugifte gravide kvinder den
sidste tid før fødslen, ligesom det også ville være hensigtsmæssigt at have et sted til de unge mødre,
der ikke havde noget fast opholdssted i den første tid efter fødslen. Mødrehjælpen havde forsøgt at
fremskaffe private hjem til de ugifte gravide kvinder, ligesom en del af kvinderne kom til de
københavnske svangre- og mødrehjem samt til Rigshospitalets fødeafdeling. Men det var ikke en
holdbar løsning. Der måtte gøres noget lokalt.
Planerne gik glat igennem. Svangre- og mødrehjemmet på Kildemarksvej 65 blev indviet lørdag
den 21. april 1942 og modtog allerede tre dage efter de første 12 gravide kvinder. Ved indvielsen
mødte repræsentanter for Socialministeriet, amtsborgmestre og borgmestre fra de forskellige byer i
de 4 amter, medlemmer af Næstved Byråd, Mødrehjælpens læge H. Tønnesen, Mødrehjælpens leder
i Købehavn Vera Skalts samt Næstved- institutionens leder Mary Østergaard og hendes medhjælpere.
Bestyrelsesformand i Næstved Krüger Rasmussen beskrev byggeriet og dets formål således i en tale
på indvielsesdagen:
18 Skalts & Nørgaard 1982: 162. 19 Mødrehjælpens arkiv. Mødrehjælpen i Næstved (HF-003). Sekretariatssager 1939-1976, LAK.
11
Made with FlippingBook - Online magazine maker