”Børn der ønskes skal også fødes”

”Det er min Overbevisning, at det [svangre- og mødrehjemmet] vil danne en smuk og værdig

Ramme om det sociale Hjælpearbejde, som her skal udføres i Fremtiden. Maatte det tillige bidrage

til at skabe gode og lyse Kaar for de unge Kvinder, som i en Trængselstid søger Ly indenfor dets Mure, saaledes at de bevarer Troen paa Livet og deres eget Menneskeværd”. 20

Det var en flot tale, Krüger Rasmussen holdt, ligesom det hørte sig til ved lejligheder som denne.

Men det er værd at bemærke det skift, der var foregået i synet på det sociale hjælpearbejde. Det var

tydeligt, at Krüger Rasmussen ønskede at understrege, at disse kvinder med samfundets hjælp

skulle have en håndsrækning og ikke straffes eller peges ud. Mødrehjemmet skulle ses som en hjælp

til selvhjælp, hvor de gravide kvinder og mødre igen kunne finde fodfæste i tilværelsen.

Hjemmet havde plads til 20 kvinder og 6 børn fordelt på 2 afdelinger: en med 11 gravide kvinder

fordelt på 3-sengs stuer og en for 9 mødre med deres børn. Der var ikke tilknyttet nogen

fødselsafdeling til hjemmet, fordi fødslerne skulle foregå på fødeafdeling ved Amtssygehuset i

Næstved. Det var den lokale arkitekt J. Tideman-Dal, som tegnede hjemmet, og Næstved Kommune havde skænket grunden, der ifølge Næstved Tidende udgjorde en værdi på 21.000 kr. 21 Der havde

været flere grunde i spil. Foruden den på Kildemarksvej, havde stadsingeniør Frandsen fra Næstved

Kommune tilbudt grunde Bag bakkerne, et område på Elisabeth Søstrenes hospitalsgrund og i

Ringstedgade ved gartneriet Herlufsvænge. Byggeriet kom til at koste ca. 198.000 kr. i alt. som Mødrehjælpen skulle finansiere. 22 De årlige udgifter til renter og afdrag blev lagt til hjemmets

driftsudgifter, og disse blev båret med halvdelen af staten og halvdelen efter befolkningstal i

amtskredsene og i bykommunerne i de fire Amter, dog således at folketallet i Næstved regnedes

dobbelt, fordi institutionen lå der.

Svangre- og mødrehjemmet i Næstved var det første, der var indrettet præcis til sit særlige formål.

Man havde, som der kunne læses i Næstved Tidende , søgt at skabe et lyst og venligt hjem:

20 Mødrehjælpens arkiv. Mødrehjælpen i Næstved (HF-003) Ta le ved Svangre- og Mødrehjemmets Indvielse Lørdag den 21. februar 1942. Sekretariatssager 1939-1976, LAK. 21 Næstved Tidende 23. februar 1942. 22 Mødrehjælpen for Holbæk, Sorø, Præstø og Maribo Amter, aars beretning for 1941-1942. LAK.

12

Made with FlippingBook - Online magazine maker