”Alt paa Hjemmet er holdt i varme Farver, som bidrager til at skabe Hygge, og denne Hyggefølelse
finder man ikke blot i "Patientstuerne", men ogsaa i deres Opholdsstuer og Spisestuer og i
Personalets Kontorer og Værelser. Alle hygiejniske og sundhedsmæss ige Fremskridt er naturligvis
udnyttet ved Indretningen af Hjemmet, og denne samme Hensigtsmæssighed præger Køkkenafdelingen, Vaske- og Strygerum, Varmeanlæg mv …”. 23
Samtidens lægevidenskabelige fokus på sundhed og hygiejne afspejler sig tydeligt i beskr ivelsen af
mødrehjemmet, hvor de gravide kvinder betegnes som patienter. Sygeplejerske frk. Magda Ravn
blev hjemmets første og eneste leder gennem alle årene til lukningen den 1. maj 1971. Der var løbet
meget vand i bækken siden opstarten i 1942. Begrundelsen for nedlæggelsen skulle søges i, at
behovet for svangre- og mødrehjem i traditionel forstand siden først i 1960’erne havde været stærkt
nedadgående. Fra en belægningsprocent på 100 i det første år, faldt belægningen til 65 % i 1960/61 og ender på blot 32 % i 1969/70. 24
Hvordan det var at opholde sig på svangre- og mødrehjemmet på Kildemarksvej, vides der meget lidt om. 25 Men der findes enkelte vidnesbyrd. Hjemmets regler vidner om en struktureret hverdag
med fokus på sundhed for mor og barn, hvor de gravide kvinder og mødre udgjorde en del af
hjemmets drift. Hjemmet var for ammende mødre, og tobaksrygning var ikke tilladt. Opholdet
varede normalt 6 måneder og var gratis for mor og barn. Der blev udleveret udstyr og seng til barnet,
kjoler og forklæder til moren, der også kunne nyde godt af hjemmets lægetilsyn og medicin.
Derudover fik barnemoren en sum af det bidrag, som barnefaren skulle betale – og resten ved
afrejse. Til gengæld forpligtede moren sig til at tage del i husarbejdet, der blandt andet bestod af
23 Næstved Tidende 23. februar 1942. 24 Mødrehjælpens arkiv. Mødrehjælpen i Næstved (HF -003), sekretariatssager 1939-1976 og Mødrehjælpen for Ho lbæk, Sorø, Præstø og Maribo Amter, aarsberetning for 1941-1942. LAK. 25 I Mødrehjælpens arkiv på Landsarkivet for Sjælland, Lo lland-Fa lster og Bornholm findes de bevarede journalsager, og her kan man måske være heldig at finde en sag, hvor barnemoren har haft ophold på svangre - og mødrehjemmet i Næstved. Men selv om journa lsagerne er meget beskrivende i skildringen af både barnemo ren og hele hendes situation, så er synsvinklen Mødrehjælpens. Også i Næstved Kommunes arkiv findes kildemateria le fra svangre - og mødrehjemmet på Kildemarksvej. Det drejer sig om mødrehjemmets fødselsanmeldelser, til- og afgangslister samt navneregister for mødre med børn.
13
Made with FlippingBook - Online magazine maker