madlavning, vask, strygning, rulning, havearbejde, rengøring mv. Mødrene havde en halv ugentlig
fridag, og skulle have forstanderindens tilladelse til at forlade hjemmet herudover. Kvinderne måtte gerne modtage besøg hver søndag og torsdag fra kl. 14 til 16 samt efter aftale. 26
Da der blev taget afsked med mødrehjemmet i 1971, forlød det i en festsang, at ”… når som mor in spe man sig ønsked’ ly og fred / man søgte Mødrehjemmet, - det var det rette sted”. 27 Der var heller
ingen tvivl om, at Mødrehjælpens svangre- og mødrehjem kunne tilbyde trygge og
sundhedsmæssigt gode rammer for de af datidens ugifte gravide kvinder, som ikke havde andre
steder at opholde sig i perioden omkring en fødsel. Sådan blev det sikkert også oplevet af mange,
men ikke af alle. NN var 19 år gammel og højgravid, da hun i 1940’erne kom til Mødrehjælpens svangre- og mødrehjem på Kildemarksvej. 28 Hun kom direkte fra et højskoleophold, men var blevet
gravid inden da. Af forskellige årsager ønskede hun ikke at gifte sig med faren til barnet. Hun
kunne ikke flytte hjem hos forældrene i lokalsamfundet, for de skammede sig frygteligt over
datterens tilstand. NNs far bestemte, at hun skulle beholde barnet og ikke bortadoptere det. NN blev
ikke spurgt. Alle beslutninger vedrørende NN blev taget af forældrene. ”Jeg lukkede mit sind for
alting”, siger NN. Om opholdet på mødrehjemmet fortæller hun, at der var et stort bord i spisestuen,
og at der var meget rent alle vegne. Hun var meget kuet af situationen og talte ikke meget med de
andre piger, som i NNs øjne grinede og var glade.
Efter barnet var født flyttede hun hjem til forældrene, hvor hun fik børnebidrag fra barnefaren det
første år, herefter intet da NNs far ikke ønskede, at datteren skulle modtage penge. Hun fik siden
arbejde og mødte en ny mand, som hun giftede sig med. Der var ingen tvivl om, at oplevelsen med
den uønskede graviditet, opholdet på Mødrehjælpens svangre- og mødrehjem, følelsen af skam og
oplevelsen af, at forældrene ”slog hånden af hende” satte dybe spor i NNs liv. Det var ikke med
glæde, hun mindedes Mødrehjælpen og mødrehjemmet - tværtimod.
26 Mødrehjælpens arkiv. Mødrehjælpen i Næstved (HF -003), Regler for optagelse af mødre med deres børn paa Mødrehjemmet, Kildemarksvej 65, Næstved. Sekretariatssager 1939-1976. LAK. 27 Afsked med Mødrehjemmet 26/4 1971. Festsang. Tak til Eva Hagendrup, tidligere socialrådgiver i Mødrehjælpen i Næstved, der foruden at forære mig et eksemplar af sangen, velvilligt har givet mig indsigt i sit arbejde i institutionen. 28 Tak t il NN, der kontaktede mig i anledning af et foredrag, og som efterfølgende lod sig interviewe om sit ophold på Mødrehjælpens svangre- og mødrehjem i Næstved. Den følgende beskrivelse bygger på interview med NN i april 2006.
14
Made with FlippingBook - Online magazine maker