socialpolitiske problemer i efterkrigstidens velfærdssamfund for de vanskeligt stillede gravide
kvinder og mødre. Derved kom institutionen til at fungere som et vigtigt omdrejningspunkt i
efterkrigstidens socialpolitiske udvikling. Denne artikel undersøger, hvordan mødrehjælpsarbejdet
udfoldede sig på lokalt plan. Et af de banebrydende træk ved Mødrehjælpsloven var netop, at
hjælpen til de gravide kvinder og mødre skulle nå helt ud i lokalsamfundet, hvor kvinderne levede.
Med et fokus på Mødrehjælpen i Næstved skal det undersøges, hvordan en provinsinstitution blev
bygget op. Havde lokalsamfundet nogen betydning for institutionens virke, og i så fald hvilken?
Hvordan var samspillet mellem den lokale mødrehjælpsinstitution i Næstved og hovedafdelingen i
København? Og hvilken betydning fik en af velfærdssamfundets betydeligste institutioner lokalt for
efterkrigstidens mødrehjælpsarbejde? Men først lidt om, hvordan det hele begyndte!
Det private mødrehjælpsarbejde
Mødrehjælpsloven, der blev vedtaget i 1939, blev skabt i en proces, hvor politiske ideer smeltede
sammen med praktiske erfaringer fra tre årtiers privat mødrehjælpsarbejde. Siden begyndelsen af
1900-tallet havde det private hjælpearbejde fungeret på filantropisk basis i København, hvor der
med et års mellemrum stiftedes to mødrehjælpsforeninger: ”Foreningen til Hjælp for ulykkeligt
stillede Mødre” (1905-1923) og ”Foreningen til Hjælp for enligt stillede nødlidende Kvinder med
Børn” (1906-1923). Baggrunden for oprettelsen af foreningerne var en række avisartikler først i
1900-tallet vedrørende barnemord og fødsler i dølgsmål. I artiklerne blev der bl.a. argumenteret for,
at de uægteskabelige børn ikke burde skjules. Der var i stedet brug for hjem for ugifte gravide
kvinder og mødre, hvor de kunne føde deres børn under rolige forhold, og hvis det var muligt
beholde deres børn hos sig.
Samtidens holdning overfor ugifte mødre var ofte hård og fordømmende, og mulighederne for hjælp
var meget ringe. Indtil 1938 kunne ugifte kvinder føde anonymt på Fødselsstiftelsen i København
(oprettet i 1759) og efterfølgende overlade barnet til stiftelsens plejeafdeling. Barnet fik aldrig at
vide, hvem dets forældre var. Hvis det altså overlevede! Dødeligheden for plejebørn var uhyggelig
stor. De nydannede mødrehjælpsforeninger arbejdede ud fra principper om moralsk, politisk og
religiøs neutralitet. Foreningernes formål var at hjælpe ugifte mødre med bø rnetøj, barnevogn,
mælk og ophold på mødrehjem. Desuden kunne foreningerne hjælpe med at skaffe mødrene deres
juridiske ret i forhold til barnefaderen, og de kunne hjælpe med at få sat barnet i pleje eller med at
3
Made with FlippingBook - Online magazine maker