Der var imidlertid endnu en bold i luften. Statens interesse for bedre svangreomsorg skal også ses
på baggrund af nedgangen i antallet af fødsler i 1900-tallets første årtier. For at undersøge årsagerne
til det faldende fødselstal nedsatte den daværende socialdemokratiske socialminister K.K. Steincke i
1935 en befolkningskommission efter svensk forbillede. Et af de få konkrete udspil fra
befolkningskommissionen, der blev ført ud i livet, omhandlede netop oprettelse af offentlige
mødrehjælpsinstitutioner.
Ud af disse historiske krusninger udkrystalliseredes tanken om at gøre Mødrehjælpen offentlig
finansieret. Det var dygtigt embedsmandsværk, og så var der den personlige indsats, som noge n
gange skal til, for at åbne øjnene for mulighederne, nemlig Vera Skalts, cand. jur. og siden 1934
forretningsfører
i den private
forening Mødrehjælpen.
Hun
var
medlem
af
Befolkningskommissionen og var med til at udarbejde kommissionens forslag om offentlige
mødrehjælpsinstitutioner. Hun brændte for sagen, og har givetvis understreget betydningen af at
udvide den forebyggende indsats overfor gravide kvinder, som den private mødrehjælpsforening
allerede havde erfaringer med. Vera Skalts blev da også kontorchef hos Mødrehjælpen i København
i 1939 og siden, i 1950, Mødrehjælpens første og eneste direktør indtil 1976, hvor institutionen blev
nedlagt.
I de efterfølgende årtier kom Mødrehjælpen til at udgøre et centralt led i statens politik overfor
vanskeligt stillede gravide kvinder og småbørnsmødre. Mødrehjælpen blev primært finansieret via
offentlige midler. I de første år delte staten og kommunerne udgifterne, men fra 1961 overtog staten
finansieringen alene. Mødrehjælpen var også afhængig af private midler til en række af
institutionens opgaver, bl.a. blev uddannelseshjælpen til enlige mødre startet på grundlag af private
midler, for senere at overgå til fuld offentlig finansiering, da det viste sig at være en succes.
Indledningens barnemor kom til institutionen i Næstved for at få en abort, men i alle de år
Mødrehjælpen eksisterede kom de fleste kvinder faktisk til institutionen for at få hjælp og støtte til
at gennemføre et svangerskab, og ikke for at få graviditeten afbrudt. Sådan forholdt det sig også i
Næstved, hvor de første skridt til oprettelsen af den lokale Mødrehjælp blev taget i foråret 1939.
Mødrehjælpen i Næstved
5
Made with FlippingBook - Online magazine maker