”Børn der ønskes skal også fødes”

Aktivitetsniveauet steg i de kommende 10 år, hvor de 137 henvendelser blev til 1.348 ansøgere i

1948/49. Og det var kun dem, der blev optaget journal på. Det samlede antal henvendelser ved institutionen i Næstved dette år løb op på 4.190. 12 For at kunne følge med det stigende antal henvendelser blev personalestaben forøget de første to år med endnu en assistent og en kontorelev samt en bogholder. 13

Mødrehjælpens hjælpeforanstaltninger

Hvem var det, der søgte Mødrehjælpen, og hvad kunne den nyetablerede mødrehjælpsinstitution i

Næstved hjælpe med? Mødrehjælpens ansøgere henvendte sig til institutionen af mange forskellige

årsager, men kunne hovedsageligt opdeles i to store hovedgrupper: nemlig de kvinder der søgte en

abort, og dem der henvendte sig for at få hjælp og vejledning i anledning af graviditet og fødsel. For

begge grupper var det karakteristisk, at det især var økonomiske problemer, ustabile arbejdsforhold

og vekslende indtægter, gældsforpligtelser, uafsluttede uddannelser, ringe boligforhold og

ægteskabelige problemer, der kendetegnede ansøgerne.

Ifølge mødrehjælpsloven var institutionens formål ”… at give svangre Kvinder personlig, social og

juridisk Bistand, Raad og Vejledning med Hensyn til deres Svangerskab, derunder om den Hjælp af

økonomisk og lægelig Art, der under Svangerskabet og efter Fødselen staar til Raadighed for dem selv eller til Hjælp ved Forsørgelse af det ventede Barn” som der står i lovens første paragraf. 14 Det

ville i praksis sige hjælpeforanstaltninger som personlig, social og juridisk rådgivning, social-

lægelig rådgivning, bistand i faderskabssager og forskud på bidrag, ophold på svangre- og

mødrehjem, rekreationsophold for mødre med spædbørn og for gravide, plejeanbringelse på

spædbørnehjem, direkte økonomisk støtte til fx børnetøj, seng, barnevogn mm., hushjælp under

barsel, barselspleje og uddannelseshjælp til enlige mødre. I København etablerede Mødrehjælpen

tillige et Kollektivhus for enlige mødre, en familierådgivning og privat dagpleje.

12 Mødrehjælpsinstitutionen for Holbæk, Maribo, Præstø og Sorø Amter. Årsberetning 1948-49. Næstvedegnens Lokalhistoriske Arkiv. 13 Mødrehjælpsinstitutionen for Holbæk, Maribo, Præstø og Sorø Amter. Årsberetning 1942-1943. LAK. 14 Lov af 15. marts 1939 om Mødrehjælpsinstitutioner.

8

Made with FlippingBook - Online magazine maker