Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Kapitel 7 Indregning og måling
Generelle bestemmelser
Gældende bestemmelse § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksom- heden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. Stk. 2. Uanset stk. 1 kan eventualaktiver først indregnes, når det er overvejende sandsynligt, at de vil resultere i, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden. Stk. 3. Uanset stk. 1 skal udskudte skatteaktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskat- ningsloven eller et andet lands tilsvarende regler, ikke indregnes. Stk. 4. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Undlader virksomheden i medfør af stk. 1, 2. pkt., at indregne aktiver, kan de tilhørende forpligtelser ligeledes ikke indregnes uanset definitionen på forpligtelser i bilag 1, C, nr. 7. Stk. 5. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forud- sigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 33. Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksom- heden og aktivets værdi kan måles pålideligt. Virksomheden kan dog undlade at indregne udviklingsprojekter og internt oparbejdede immaterielle rettigheder såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt oparbejdede immaterielle aktiver. Stk. 2. En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Stk. 3. Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder for- udsigelige risici og tab, der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest på balancedagen. Lovbemærkninger Forslagets § 33, stk. 1 og 2, fastsætter kriterierne for indregning af aktiver og forpligtelser i balancen, og implemen- terer dermed dele af 4. direktivs artikel 9 og 10. Bestemmelsen fastslår, at aktiver og forpligtelser, der opfylder definitionen i bilag 1, C, nr. 1 og 5, kun skal og må indregnes i balancen, hvis værdien heraf kan måles pålideligt. Dette stemmer overens med forslagets § 12, stk. 3, om kvalitetskravene til årsrapporten. Kravet om pålidelighed begrænser derved de aktiver og forpligtelser, der tillades medtaget i balancen. Hverken definitionen på aktiver eller indregningskriterierne i stk. 1 stiller krav om ejerskab til aktivet som betingelse for aktivering. I overensstemmelse med substanskriteriet i § 13, stk. 1, nr. 2, hvorefter der skal tages hensyn til de reelle forhold, og ikke blot formaliteter, vil en virksomheds faktiske kontrol over og benyttelse af et aktiv således kunne medføre aktiveringspligt. Pligten må især forventes at få betydning for virksomheder, som har indgået aftaler om finansiel leasing. Forslaget regulerer ikke området nærmere, men kræver visse oplysninger i noterne, så regn- skabsbruger får kendskab til virksomhedens behandling af bl.a. leasede aktiver, jf. forslagets § 60 og § 64.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1001
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease