Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Der eksisterer på nuværende tidspunkt ikke en dansk regnskabsvejledning der vedrører behandling af leasing. Indtil området bliver afklaret, kan der hentes inspiration i IAS 17. I denne standard sondres mellem finansiel leasing og operationel leasing. Ved finansiel leasing overføres alle væsentlige risici og brugsrettigheder knyttet til besiddelsen af et aktiv til leasingtager, uanset at den juridiske ejendomsret fortsat tilkommer leasinggiver. I realiteten svarer sådanne leasingarrangementer til en lånefinansieret anskaffelse af aktivet, dog med den formelle — juridiske — for- skel, at ejendomsretten til aktivet forbliver hos leasinggiver. Et finansielt leaset aktiv skal i overensstemmelse med de økonomiske realiteter indregnes i leasingtagers årsregnskab som et anlægsaktiv. Den tilhørende betalingsforplig- telse skal indregnes som gældsforpligtelse. Forslagets bestemmelser om indregning af aktiver og forpligtelser må ses i sammenhæng med bestemmelserne om måling. De grundliggende måleregler i forslagets § 36 — der også finder anvendelse på indregnede aktiver, der ikke ejes af virksomheden — gælder, medmindre der i de følgende paragraffer foretages afvigelser herfra. Spørgsmålet om indregning og måling af aktiver og forpligtelser har været underkastet en grundig behandling i Regnskabsrådet, da kriterierne for indregning og metoderne for måling har stor betydning for årsregnskabets udvi- sende, og dermed for de beslutninger, som regnskabsbruger foretager på dette grundlag. Regnskabsrådet er gene- relt af den opfattelse, at balancen så vidt muligt skal afspejle aktivernes og forpligtelsernes aktuelle værdier. Forslaget indebærer, at alle erhvervede aktiver normalt skal indregnes som aktiver. Endvidere vil en række internt fremstillede anlægs- og omsætningsaktiver kunne indregnes til kostpris, dvs. medgåede omkostninger. Omvendt vil virksomheden skulle omkostningsføre erhvervelser, der viser sig ikke at opfylde definitionen på aktiver, fx fordi der er tale om et fejlkøb. Sidstnævnte erhvervelser vil under alle omstændigheder indgå i resultatopgørelsen, jf. defini- tionen på omkostninger i bilag 1, C, nr. 12.
At alle erhvervede aktiver som udgangspunkt skal indregnes betyder, at erhvervede immaterielle aktiver — herunder goodwill, der hidrører fra erhvervelse af en virksomhed eller en aktivitet — også skal indregnes.
De senere år har den såkaldte "straksafskrivning" af koncerngoodwill, der stammer fra overtagelse af en anden virksomhed, været stærkt kritiseret i såvel medier som i regnskabsfaglige kredse. Forslaget fjerner den mulighed, der i dag eksisterer for at "straksafskrive" koncerngoodwill direkte på egenkapitalen. Denne metode indebærer nem- lig, at regnskabsbruger ikke får mulighed for at vurdere forholdet mellem goodwill og afkast af investeringen i virk- somheden ligesom eventuelle fejltagelser, der skulle nedskrives over resultatet, ofte "drukner" i straksafskrivningen over egenkapitalen. Regnskabsbruger kan derfor ikke bedømme, om virksomhedens ledelse har disponeret fornuf- tigt ved at betale en merværdi — goodwill — ved erhvervelse af en anden virksomhed. Muligheden for at bedømme virksomhedens ledelse — forvaltningskontrol — anses for et centralt formål med årsregnskabet, jf. forslagets § 12, stk. 2. Fremover vil erhvervet goodwill, såvel aktivitets- som koncerngoodwill, derfor skulle indregnes som et aktiv og af- skrives over resultatopgørelsen. Hvor et aktie- eller anpartsselskab stiftes med indskud af en bestående personlig virksomhed, fastsættes ofte en goodwill, der i så fald skal behandles på samme måde. Men er det i stiftelsesgrund- laget forudsat, at der ikke skal vederlægges for goodwill, vil de nødvendige betingelser for at indregne goodwill ikke være til stede, dvs. konstatering af værdien af goodwill ved en kostpris. Forholdet ligner situationen i forslagets § 121, stk. 2, jf. § 123. Forslagets § 33, stk. 1, kræver ikke, men tillader indregning af visse immaterielle aktiver, selvom de er oparbejdet af virksomheden selv. Det drejer sig om internt oparbejdede immaterielle rettigheder, såsom patenter, koncessioner, varemærker og lignende rettigheder. Kravet om pålidelighed gælder også ved indregning af rettigheder. Her er tale om rettigheder, der har opnået en vis beskyttelse, eller som er af en sådan beskaffenhed, at deres eksistens også beror på andre end virksomheden, fx de koncessionerende myndigheder. Det er her alene rettigheder, der tillades indregnet, og ikke andre typer immaterielle aktiver, fx internt oparbejdet goodwill. Forslaget udvider muligheden for at indregne rettigheder i forhold til gældende lovs §19, der kun tillader indregning af rettigheder, der er erhvervet mod vederlag.
1002 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease