Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslåede stk. 3 er en undtagelse til § 33, stk. 1, om indregning af aktiver i virksomhedens balance, for så vidt angår ekstraskatter omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler for de betalings- pligtige koncernenheder. Det foreslåede stk. 3 har til formål at sikre, at årsregnskabsloven fortsat er i tråd med reglerne i de internationale regnskabsstandarder – International Accounting Standards (IFRS), da der i IAS 12 »Indkomstskatter« er indført en tilsvarende undtagelse til reglerne om indregning af og oplysninger om udskudt skat. Den foreslåede ændring medfører, at virksomheder vil skulle undlade at indregne udskudte skatteaktiver vedrørende ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler. Forslaget æn- drer ikke reglerne for indregning af skatteaktiver relateret til den almindelige virksomheds- eller selskabsbeskatning, der følger af skattelovgivningen. Det foreslåede stk. 3 medfører således en undtagelse fra kravet om at indregne og måle udskudte skatteaktiver, der relaterer sig til ekstraskatter, der er omfattet af minimumsbeskatningsloven eller et andet lands tilsvarende regler om indførelse af regler om minimumsbeskatning af visse koncerner.
Der henvises til lovforslagets § 79, nr. 3, med tilhørende bemærkninger i denne forbindelse.
Gældende bestemmelse § 34. (Ophævet).
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 34. Virksomheden kan indregne kapitalandele i virksomheder ved pro rata-konsolidering, jf. § 124, hvis den leder disse virksomheder sammen med en eller flere andre virksomheder og den hæfter fuldt ud for alle eller kun for en forholdsmæssig del af den fælles ledede virksomheds forpligtelser. Virksomheden medtager posterne i den fælles ledede virksomheds regnskab i forhold til dens ejerandel af den fælles ledede virksomheds egenkapital. Virksomhe- den skal indregne og måle posterne efter sin egen regnskabspraksis.
Lovbemærkninger Forslagets § 34 indebærer, at en virksomhed i sit årsregnskab kan pro rata konsolidere fælles ledede virksomheder. Det betyder, at virksomheden post for post i aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger sammenlægger tal- lene fra sin egen aktivitet med den til ejerandelen knyttede forholdsmæssige andel af den fælles ledede virksomheds tilsvarende poster. Muligheden for at pro rata konsolidere i årsregnskabet er et alternativ, som virksomheden kan tilvælge, hvis virk- somheden foruden deltagelse i ledelsen hæfter med hele sin formue for den fælles virksomheds samlede forpligtelser eller en afgrænset del. Er den fælles ledede virksomhed organiseret som et aktieselskab eller i anden selskabsform, hvor hæftelsen er begrænset, kan pro rata konsolideringen ikke benyttes i årsregnskabet. En fælles ledet virksomhed kan ikke være en dattervirksomhed, da forslaget netop forudsætter, at virksomheden ledes fælles med andre, så ingen af virksomhedsdeltagerne har bestemmende indflydelse over den fælles ledede virksomhed. Derimod kan den fælles ledede virksomhed meget vel opfylde betingelserne for at være associeret i bilag 1, B, nr. 1. Er dette tilfældet kan virksomheden i klasse B frivilligt vælge at optage kapitalandelen i den fælles ledede virksomhed efter den i klasse C og D krævede indre værdis metode (equity-metoden). Det er væsentligt, at aktiver, forpligtelser, indtægter og omkostninger i den fælles ledede virksomhed indregnes og måles i forhold til den rapporterende virksomheds regnskabspraksis, således som det også gælder ved almindelig konsolidering i et koncernregnskab. Kan dette i væsentligt omfang ikke ske, må pro rata konsolidering ikke foretages.
1010 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease