Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
ESRS'erne er derimod ikke implementeret i årsregnskabsloven. Disse er vedtaget af EU-Kommissi- onen som delegerede retsakter og er direkte gældende i medlemsstaterne. Virksomhedernes pligt til at rapportere efter de til enhver tid gældende standarder for bæredygtighedsrapportering til- vejebringes ved, at der er indført bestemmelser, der direkte henviser til de delegerede retsakter, som løbende vedtages af EU-Kommissionen. Det gør årsregnskabsloven fremtidssikret over for de ændringer i standarderne, som løbende vil ske.
I rapporteringen er der øget fokus på det dobbelte væsentlighedsprincip, hvilket indebærer rap- portering om, hvordan bæredygtighedsforhold påvirker virksomheden (outside-in) og effekten af virksomhedens aktiviteter på mennesker og miljø (inside-out).
Det dobbelte væsentlig- hedsprincip
Det er ikke muligt at placere bæredygtighedsrapporteringen på hjemmesiden (eller i en supple- rende beretning) og henvise hertil fra ledelsesberetningen. Det skyldes, at direktivet har skærpet kravene til placering af informationen, som skal placeres i et særskilt afsnit i ledelsesberetningen.
Placering af redegørelsen
Herudover er der krav om en revisorerklæring med begrænset sikkerhed på den enkelte virksom- heds bæredygtighedsrapportering, hvor virksomhedens uafhængige revisor i forbindelse med af- givelse af erklæringen skal forholde sig til fx rapporteringens overholdelse af rapporteringsstan- darderne, den proces virksomheden anvender til at indsamle de relevante oplysninger, samt indi- katorer rapporteret i henhold til taksonomiforordningens artikel 8.
Krav om revisor- erklæring
Der foregår i øjeblikket forhandlinger i EU om kravene til bæredygtighedsrapporteringen, herunder hvilke virksomheder der skal omfattes. Det er derfor på nuværende tidspunkt uvist, hvilke virk- somheder der fremover vil være omfattet af krav om bæredygtighedsrapportering.
Kommende regnskabsår
Vi har i EY udarbejdet en særskilt publikation Indsigt i bæredygtighedsrapportering for danske ikke- finansielle virksomheder , som går mere i dybden med bæredygtighedsrapporteringens krav.
Særskilt publikation
6.3
Redegørelse for samfundsansvar
Virksomheder i regnskabsklasse C (stor) og børsnoterede virksomheder og statslige aktieselskaber i regnskabsklasse D, der ikke opfylder størrelseskriterierne for store virksomheder i regnskabs- klasse C (stor) eller har under 500 ansatte, skal i ledelsesberetningen redegøre for virksomhedens samfundsansvar. For modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab, skal størrelsesgræn- serne opgøres på koncernniveau. Samfundsansvar omfatter hensynet til miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at re- ducere klimapåvirkningen ved virksomhedens aktivitet, sociale forhold, personaleforhold og for- hold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og bestikkelse. Ved virksomhedens samfundsansvar forstås måden, hvorpå sådanne hensyn frivilligt indregnes i virk- somhedens forretningsstrategi og -aktiviteter. Når virksomheden fastlægger politikker for samfundsansvar, vil det typisk ske med udgangspunkt i virksomhedens egen kerneforretning og strategiske udfordringer. De områder, der er givet som eksempler i loven, lægger herudover op til, at virksomhederne i deres valg af områder tager ud- gangspunkt i FN's Global Compact, FN's principper for ansvarlige investeringer eller OECD's ret- ningslinjer for multinationale virksomheder. Eksemplerne i loven er tæt knyttet til FN's Global Compact, som bygger på følgende ti principper, som FN anbefaler, at virksomheder bør følge:
Tidligere § 99 a, stk. 1
Lovens eksempler på samfunds- ansvar
De ti principper i FN's Global Compact
104 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease