Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 2. Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen: 1) Opskrivning efter §§ 41 og 46, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som hidrører fra en sådan opskrivning, 2) indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele, i det omfang kapitalandelene ikke indregnes i balancen, 3) indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden udelukkende benytter til at sikre værdien af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilba- geførsel af sådanne beløb, 4) forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virk- somhedens pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, 5) ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2, og 6) tilbageførsel på grund af fundamentale fejl, jf. § 52, stk. 2. Stk. 3. Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal ind- regnes direkte på egenkapitalen. Lovbemærkninger Forslagets § 49, stk. 1, 1. og 2. pkt., implementerer den del af forsigtighedsgrundsætningen, som knytter sig til resultatopgørelsen ved at kræve, at der er sket indtjening. Dvs. at ikke alle stigninger i aktivernes værdi eller fald i forpligtelserne indregnes som indtægter i resultatopgørelsen, selvom de opfylder den brede definition på indtægter i bilag 1, C, nr. 10. Stk. 1, 3. pkt., vedrørende omkostninger m.v. er derimod ikke så snæver, hvorfor alle værdifald på aktiver og stigninger i forpligtelser, som medfører fald i egenkapitalen, som udgangspunkt skal indregnes som omkostninger i resultatopgørelsen. Denne asymmetri i indregningen af indtægter og omkostninger i resultatopgø- relsen betyder, at årets resultat bliver beskåret, fordi der skal opfyldes en større "bevisbyrde" ved indregning af indtægter end ved indregning af omkostninger. Som indtjening anses såvel realiserede indtægter som realisable indtægter, hvor forventningen om indbetalinger til virksomheden må anses som tilstrækkelig sikker (pålidelig). For- slaget viderefører til dels gældende lovs § 23, men søger i endnu højere grad at favne reglerne om, hvad der skal passere resultatopgørelsen og hvad der ikke skal. 4. direktiv indeholder ingen generel regel om hvad der skal passere resultatopgørelsen, men har som udgangspunkt, at alle bevægelser, hvorom det ikke specielt er bestemt, at de skal balanceposteres, skal passere resultatopgørelsen. Bestemmelsen omhandler også indregning af nettoomsætningen, da dette er en indtægt. Se definitionen af netto- omsætningen i bilag 1, C, nr. 11, som i det store hele svarer til gældende lovs § 22. Men i definitionen afspejles Europa-kommissionens fortolkning, som denne er kommet til udtryk i Kommissionens Fortolkningsmeddelelse af 20. januar 1998. Det sidste led i definitionen, hvorefter "anden skat, der er direkte forbundet med salgsbeløbet" skal fradrages, betyder, at punktafgifter, som er forbundet med det enkelte produkt — og dermed ikke salgsbeløbet — skal indgå i nettoomsætningen. Definitionen stemmer derfor ikke helt overens med IAS 18. Forslaget viderefører gældende ret for indregning og måling af nettoomsætningen. Denne skal således normalt ind- regnes på salgstidspunktet, da dette tidspunkt ofte anses for indtjeningstidspunktet, dvs. det tidspunkt, hvor pålide- ligheden i indregningen er tilstrækkelig stor. Kan nettoomsætningen opgøres pålideligt på et tidligere tidspunkt — jf. IAS 11 og Regnskabsvejledning 6 om produktionsmetoden — kan der ske indregning på dette tidligere tidspunkt. Forslaget rummer således både salgsmetoden og produktionsmetoden. Virksomhedens ledelse skal vælge den indtægtsmetode, som bedst viser et retvisende billede. Det betyder, at virk- somheden normalt vil skulle benytte produktionsmetoden, hvis virksomheden deltager i entrepriseopgaver eller på anden måde producerer til ordre. Metoden kan dog alene benyttes for de opgaver, der opfylder betingelserne i Regn- skabsvejledning 6 og IAS 11 om entreprisekontrakter. På dette felt forudsættes lovens rammer at skulle udfyldes ved standarder. Regnskabsvejledning 6, der er under revision, og som herefter formentligt vil ligge ret tæt op ad IAS 11, vil her være egnet.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1077
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease