Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
• hvilke typer af aktiebaseret aflønning, der er omfattet af programmet, • hvilken personkreds, der er omfattet af programmet, opdelt på bestyrelse og direktion, • tidspunktet for tildelingen, • det totale antal underliggende aktier i programmet, og fordelingen af disse på bestyrelse og direktion, • hvilke målsætninger, der lægges til grund for tildelingen af den aktiebaserede aflønning, • perioden inden for hvilken, programmet kan udnyttes, • udnyttelsesprisen, • hvilke konkrete betingelser, der skal være opfyldt for, at den aktiebaserede aflønning kan udnyttes, og • markedsværdien af den aktiebaserede aflønning, herunder en beskrivelse af hvordan opgørelsen af markeds- værdien er opgjort og de væsentligste forudsætninger herfor. Praksis for beskrivelse af ordningerne har gennemgået en betydelig udvikling fra vedtagelsen af årsregnskabsloven i 2001. Det forventes, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år. I koncernregnskabet skal der oplyses om det samlede vederlag, fondens ledelse modtager fra koncernvirksomhederne, jf. årsregnskabslovens § 126, stk. 2. En fond, som er modervirksomhed i en lille koncern, kan dog undlade at udarbejde koncernregnskab, jf. årsregn- skabslovens § 110. Det samme kan fonde, som har overladt det til en dattervirksomhed at udarbejde koncernregn- skab, jf. årsregnskabslovens § 111, stk. 2 og 3. Det foreslåede stk. 2 indeholder derfor et særligt oplysningskrav i tilfælde, hvor fonden er modervirksomhed i en koncern, men undlader at udarbejde koncernregnskab. Her skal der alligevel i årsregnskabet oplyses om det vederlag, fondens ledelse modtager fra fonden og dens dattervirksomheder. Herved sikres det, at oplysningskravene til vederlagene er de samme, uanset om fonden udarbejder koncernregn- skab eller undlader dette, jf. bestemmelsen herom. Fonde, som anvender muligheden i årsregnskabslovens § 114, stk. 2, nr. 4, til at udeholde fonden fra konsoliderin- gen i koncernregnskabet, skal også oplyse om det vederlag, fondens ledelse modtager samlet fra alle koncernvirk- somhederne.
I stk. 3 sikres der større åbenhed om transaktioner mellem fonden og dens nærtstående parter.
I visse tilfælde har en fond samhandel med ledelsesmedlemmer eller virksomheder, som ledelsesmedlemmerne har betydelig indflydelse på. Her er det væsentligt, at det oplyses om transaktionerne er i fondens interesse og på samme vilkår, som fonden får hos andre samhandelspartnere. Den foreslåede bestemmelse går videre end de nuværende regler for kapitalselskaber, da der i henhold til den fore- slåede bestemmelse også skal oplyses om transaktioner, der er på markedsmæssige vilkår, hvilket skyldes, at det vurderes som relevant information for fondsmyndigheden at kende omfanget af transaktioner mellem fonden og dens nærtstående, uanset om transaktionerne vurderes at være på markedsmæssige vilkår. Tilsvarende krav gælder i dag for kapitalselskaber, som aflægger årsregnskab efter IFRS. Hvis en fond har dattersel- skaber, som aflægger efter reglerne i IFRS, vil der være en formodning for at fondene også i et vist omfang følger disse regler. For øvrige fonde er det forventningen, at transaktioner med nærtstående vil have et begrænset omfang, hvorfor den foreslåede bestemmelse ikke forventes at medføre store administrative byrder. Begrebet »nærtstående parter« skal følge den internationale udvikling i forhold til forståelsen af begrebet, da der i forarbejderne til årsregnskabslovens § 98 c, stk. 2, henvises til definitionen i den altid gældende IAS 24. Resten af bestemmelsen er også inspireret af IAS 24 og skal fortolkes i overensstemmelse med denne regnskabsstandard. Der skal oplyses om transaktionernes art. Det kan fx være oplysninger om, at der er tale om husleje, varekøb eller varesalg, advokatydelser m.v. De beløbsmæssige størrelser skal også oplyses. Det er ikke nødvendigt at give oplys- ningerne pr. transaktion, hvis transaktionerne kan grupperes på en hensigtsmæssig måde. Fx kan alle varekøb i året fra én part vises som et samlet beløb.
Der skal oplyses om mellemværender med nærtstående parter pr. balancedagen, og om der er foretaget nedskriv- ning af tilgodehavender hos de nærtstående parter. Dette omfatter også tilgodehavender hos dattervirksomheder.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1135
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease