Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
At virksomheden har pligt til at give sådanne oplysninger i årsrapporten, følger allerede af principper, der svarer til generalklausulen om, at årsrapporten skal give et retvisende billede.
Som det fremgår ovenfor, medfører den foreslåede sammenskrivning af de gældende bestemmelser i §§ 76 a og 77 i den nye affattelse af § 76 a ingen ændring i det materielle indhold af oplysningskravene.
Da krav til oplysninger i ledelsesberetningen kan opfyldes ved at give oplysningen i en note, ændres der i realiteten heller ikke ved den måde, kravet i den foreslåede § 76 a kan opfyldes på. Virksomhederne kan således fortsat vælge at give oplysningerne i den foreslåede § 76 a i en note. Hvis virksomheden vælger at give oplysningen i en note, vil der som konsekvens heraf ikke være krav om at udarbejde en ledelsesberetning.
De hidtil gældende bemærkninger til §§ 76 a og 77 erstattes af ovenstående bemærkninger.
Forslaget får alene virkning for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, da årsregnskabsloven indeholder sær- lige regler om ledelsesberetningen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D, som ikke berøres af dette forslag. Gældende bestemmelse § 77. Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse 1) antal og pålydende værdi eller, ved kapitalandele uden pålydende værdi, den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, 2) antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er henholdsvis erhvervet og afhændet i regnskabsåret, og størrelsen af den samlede henholdsvis købesum og salgs- sum og 3) årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret. Stk. 2. Stk. 1 gælder tilsvarende for egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.
Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 77. Ledelsesberetningen skal 1) beskrive virksomhedens hovedaktiviteter, 2) beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb, 3) beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
4) redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og 5) omtale betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets afslutning.
Lovbemærkninger Som noget nyt kræver forslagets § 77, at virksomheder i klasse B skal udarbejde en ledelsesberetning. For at skabe større afstand til "årsrapporten" og samtidig præcisere beretningens karakter foreslås det hidtil anvendte "årsbe- retning" erstattet af "ledelsesberetning". Gældende lov fritager små virksomheder (svarende til virksomhederne i klasse B) fra at udarbejde eller offentliggøre årsberetningen under visse betingelser. Denne undtagelse har været kritiseret for at være til stor skade for regnskabsbrugerne, samtidig med at lettelsen for virksomhederne er yderst begrænset. Det er derfor Regnskabsrådets opfattelse, at ledelsesberetningen bør genindføres for disse virksomhe- der, også for så vidt angår offentliggørelse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1153
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease