Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Stk. 5. Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 og regler fastsat i medfør af § 137 a anvendelse. Stk. 6. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomhe- den undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning. Stk. 7. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt med at anvende § 78 a, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til fremstillede varebeholdninger, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til varebeholdninger, der fremstilles fra og med regnskabsåret. 2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår. 3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår. 4) Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regn- skabsåret, indgår. 5) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 78. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter, herunder redegørelse for an- vendt regnskabspraksis og opgørelse over bevægelserne i egenkapitalen, samt en ledelsesberetning. Når en årsrap- port er revideret, indgår revisionspåtegningen i denne. Ud over reglerne i §§ 11-17 finder § 19, stk. 1 og 3, og § 20, stk. 2, anvendelse. Endvidere finder reglerne i §§ 23-77 og 79-101 anvendelse. Kommer regler i §§ 23-77 i strid med regler i §§ 79-101, har reglerne i §§ 79-101 forrang. Stk. 2. Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksom- heden undlade at give oplysningerne i sit eget årsregnskab og ledelsesberetning. Stk. 3. Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser: 1) Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til et fremstillet anlægs- eller omsætningsaktiv, jf. § 82, kan virksomheden nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til aktiver, der fremstilles fra og med regnskabsåret. 2) Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår. 3) For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammen- ligningstal efter § 24 og § 101, stk. 1, nr. 2, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.
Lovbemærkninger Forslagets § 78 tilføjer endnu et element på byggeklodsmodellen.
Stk. 1, 1. pkt. fastslår i lighed med §§ 18 og 22 hvilke bestanddele af årsrapporten, der er obligatoriske for regn- skabsklassen. Som noget nyt i forhold til B-klassen skal årsregnskaber og koncernregnskaber her forsynes med en pengestrømsopgørelse. 3. og 4. pkt. kræver, at virksomheder omfattet af klasse C skal følge reglerne for klasse B (§§ 23-77) med tillæg af de særregler, der følger af §§ 79-101. De enkelte A-klasseregler, der måtte have betydning — fortrinsvis af hensyn til erhvervsdrivende fonde og interessentskaber og kommanditselskaber med kapitalselskaber som interessenter eller komplementarer — gælder naturligvis også her. Medens reglerne for regnskabsklasse A kun i meget få tilfælde er relevante for B-virksomheder, er reglerne for klasse B i overvejende grad af betydning for C-virksomhederne. Her
1162 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease