Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
vil endda kunne være en risiko for konflikt mellem Bog C-regler, selvom forskellene snarere vil vise sig som yderligere krav til C-virksomhederne. For at afgøre eventuelle konfliktsituationer en gang for alle er det i 5. pkt. generelt mar- keret, at C-klassereglerne i tilfælde af konflikt skal have fortrin. Generelt stilles der strengere krav til virksomhederne i klasse C end i klasse B. Virksomhederne i klasse C — dvs. de mellemstore og store virksomheder — skal fx indregne flere immaterielle aktiver i balancen, ligesom de skal udarbejde pengestrømsopgørelse og en mere udførlig ledelsesberetning. Offentligheden som helhed har ofte større interesse i årsrapporter for virksomheder i klasse C, blandt andet som følge af virksomhedernes større samfundsmæssige betydning. Desuden vil de — alt andet lige — bedre være i stand til at leve op til de større krav. Der kræves derfor større kvalitet af disse virksomheders årsrapport. På nogle punkter er der dog lempelser for mellemstore virksomheder, så reglerne ikke altid er ens for de to størrelser i klasse C. Stk. 2 fastsætter den praktiske regel, at en virksomhed i klasse C, hvis oplysninger i redegørelser, noter og ledelses- beretning i det væsentligste er identiske med de tilsvarende oplysninger i koncernregnskabet, kan undlade at gen- tage dem. Når en virksomhed overskrider størrelsesgrænserne for klasse B, og dermed bevæger sig over i klasse C, har den på en måde et ekstra år til at finde ud af, om skiftet er mere varigt — på grund af kravet om, at overskride størrelses- grænserne i to på hinanden følgende år. Dette giver tid til at indrette sig på de større krav. Det er imidlertid ikke altid nok, hvorfor forslaget anviser nogle overgangsordninger. En række situationer, der kunne tænkes at give særlige problemer, er opregnet i stk. 3, nr. 1-3. Det drejer sig om indregning af indirekte produktionsomkostninger (nr. 1), indregning af udviklingsprojekter (nr. 2), og tilpasning af sammenligningstal (nr. 3). I alle disse tilfælde tillades de virksomheder, der tidligere var i regnskabsklasse B, først at anvende de nye metoder i det første år i regnskabsklasse C således, at der ikke er pligt til at tilpasse sig med tilbagevirkende kraft.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 I § 78, stk. 1, indsættes som 6. pkt.:
»Ønsker virksomheden at aflægge årsrapport efter internationale regnskabsstandarder, finder § 137 anvendelse.«
Lovbemærkninger Den foreslåede nye bestemmelse i § 78, stk. 1, 6. pkt., er en konsekvens af ændringen i forslagets § 1, nr. 46, om aflæggelse af årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, IAS/IFRS. Efter den foreslåede nye bestem- melse i § 137, stk. 2, får virksomheder omfattet af regnskabsklasse C adgang til frivilligt at anvende IAS/IFRS ved aflæggelsen af deres årsrapport. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Ændret ved lov nr. 245 af 27. marts 2006 I § 78, stk. 3, indsættes efter nr. 2 som nye numre:
»3) Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret, indgår.
Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabs- året, indgår.«
Nr. 3 bliver herefter nr. 5.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1163
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease