Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslåede nr. 2 kræver, at den i nr. 1 nævnte modervirksomhed henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land, mens det foreslåede nr. 3 kræver, at det af modervirksomheden udarbejdede koncernregnskab er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven eller det nye regnskabsdirektiv, herunder revideret og offentliggjort i overensstem- melse med direktivets krav. Det er således ikke et absolut krav for anvendelsen af undtagelsen, at koncernregnska- bet er revideret, men da direktivet kræver revision af alle pligtige koncern-regn-skaber, vil undtagelsen formentlig kun yderst sjældent blive anvendt ved benyttelse af et ikke revideret koncern-regnskab. Forslaget til nr. 2 og 3 gen- nemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 1 og 5. Det nye regnskabsdirektiv nævner ikke direkte, at betingelsen i nr. 3 er opfyldt, hvis koncernregnskabet er aflagt efter IFRS. Da et koncernregnskab aflagt efter IFRS imidlertid må anses for at være et regnskab aflagt efter højeste standard, forudsættes det, at undtagelsen også kan benyttes, når modervirksomheden har aflagt et koncernregn- skab efter IFRS. Det foreslåede nr. 4 stiller krav om, at samtlige af dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere — dvs. eksempelvis dets aktionærer eller anpartshavere — skal erklære sig indforstået med, at undtagelsen benyttes. Forslaget til nr. 4 gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 2. Første gang erklæringen afgives, skal denne i henhold til forslaget til ny § 146 a indsendes til Erhvervsstyrelsen sammen med årsrapporten m.v. Det foreslåede nr. 5 stiller krav om, at modervirksomheden indestår (garanterer) for alle dattervirksomhedens for- pligtelser og har afgivet erklæring herom. Indeståelsen og erklæringen herom er efter forslaget gældende, indtil dattervirksomheden er ophørt med at benytte undtagelsen og har indsendt en årsrapport, der er aflagt efter lovens almindelige bestemmelser. Det foreslåede nr. 5 gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 3, der kræ- ver, at modervirksomheden stiller sig som garant for dattervirksomhedens forpligtelser.
Det følger af reguleringen i direktivet, at modervirksomheden altid hæfter for de af dattervirksomhedens forpligtel- ser, der er opstået indtil det tidspunkt, hvor den generelle indeståelseserklæring måtte blive trukket tilbage.
Direktivet regulerer derimod ikke særskilt, hvordan modervirksomheden kan trække indeståelsen for dattervirksom- hedens fremtidige forpligtelser tilbage. Det foreslås derfor, at modervirksomhedens indeståelse gælder, indtil der er indsendt en årsrapport for dattervirksomheden efter de almindelige bestemmelser, og virksomheden således ikke længere benytter undtagelsen.
Det foreslåede nr. 6 stiller krav om, at det i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i modervirksomhedens kon- cernregnskab skal oplyses, at årsrapporten for dattervirksomheden er aflagt efter § 78 a.
Forslaget stiller ikke krav om, hvor i dattervirksomhedens årsrapport, eller i modervirksomhedens koncernregnskab, oplysningen skal gives.
Forslaget til nr. 6 gennemfører det nye regnskabsdirektivs artikel 37, nr. 6, for så vidt angår kravet om oplysning i koncernregnskabet. Heri præciseres det, at oplysningen skal gives i noterne til koncernregnskabet.
Direktivet indeholder ikke krav til oplysning i dattervirksomhedens årsrapport, hvilket er begrundet i, at en fuld ud- nyttelse af undtagelsen medfører, at der ikke aflægges en sådan.
Det følger af forslaget til § 78 a, stk. 2, at dattervirksomhedens årsregnskab — og et eventuelt koncernregnskab — fortsat vil skulle revideres. Dattervirksomheden kan dog vælge at få revisionen foretaget efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder i stedet for efter revisionsstandarderne, uanset at der er tale om en mel- lemstor virksomhed. En revision af regnskabet efter erklæringsstandarden vil give offentligheden en høj sikkerhed for, at virksomhedens regnskab er retvisende. Dog ikke så høj som ved revision efter revisionsstandarderne.
1172 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease