Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
implementeret i § 97 a, er således ikke en lempelse i direktivets forstand. Her tages i direktivet derimod højde for, at et begrænset oplysningskrav ikke skal opfyldes af en virksomhed, der ifølge et andet regelsæt skal opfylde et mere omfattende oplysningskrav. Dette følger af, at hvis virksomheden opfylder mere byrdefulde krav, og giver mere informative oplysninger i form af et koncernregnskab, så slipper virksomheden for at opfylde de mindre strenge krav, det vil sige kravene om at give konkrete oplysninger om egenkapital og resultat i datter- og associerede virk- somheder. Ifølge regnskabsdirektivet anerkendes det, at en række oplysninger efter § 97 a er overflødige, hvis der udarbejdes et koncernregnskab. Ved koncernregnskabet får regnskabsbrugeren netop et samlet overblik over den økonomiske enhed – koncernen. Anvendelse af indre værdis metode giver ikke de samme oplysninger som et koncernregnskab, men giver mere re- levante oplysninger end indregning til kostpris. Også anvendelsen af indre værdis metode vurderes at være tilstræk- keligt til, at oplysningerne om egenkapital og resultat kan udelades.
Som følge heraf foreslås det i stk. 3, nr. 2 og 3, at disse undtagelsesmuligheder genindføres.
Den foreslåede ændring vil således medføre, at alle virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D kan undlade at oplyse om egenkapital og resultat i datter- og associerede virksomheder, som indgår i konsolideringen i et kon- cernregnskab, eller som indregnes til indre værdi i årsregnskabet. For at anvende undtagelserne er det således en betingelse, at de omhandlede datter- og associerede virksomheders regnskaber indgår i den regnskabsaflæggende virksomheds koncernregnskab eller i en indregning til regnskabsmæs- sig indre værdi i årsregnskabet for modervirksomheden. Det skal bemærkes, at en forudsætning ved indregning i et koncernregnskab er, at dattervirksomheder skal indgå med fuld konsolidering, mens associerede virksomheder skal indregnes efter indre værdis metode. Indregning til kostpris i koncernregnskabet kan således ikke fritage for oplys- ningspligten.
Den foreslåede undtagelsesmulighed ændrer ikke ved, at der fortsat vil skulle gives oplysninger om navn, hjemsted, retsform og ejerandel for datter- og associerede virksomheder.
Ved den foreslåede ændring vil retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D være den samme, som før ændringen af årsregnskabsloven i 2015 ved lov nr. 738 af 1. juni 2015. Den foreslåede ændring har ingen betydning for retstilstanden for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, som helt blev undtaget fra det givne oplysningskrav om datter- og associerede virksomheder i forbindelse med ændringen i 2015. Det er såle- des ikke muligt at kræve oplysninger herom på grund af regnskabsdirektivets maksimumharmonisering, hvilket lige- ledes var baggrunden for, at kravet i 2015 blev fjernet fra regnskabsklasse B og herefter alene var et krav for virk- somheder omfattet af regnskabsklasse C og D.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.5 i lovforslagets almindelige bemærkninger.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 97 a, stk. 1 og 2, og § 97 a, stk. 3, nr. 3, indsættes før »dattervirksomhed«: »kapitalinteresse,«.
Lovbemærkninger Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, om definition af »kapitalinteres- ser«. Der henvises til bemærkningerne hertil.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 97 a, stk. 3, nr. 1, affattes således:
1226 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease