Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed
6.8
Redegørelse for politikker om mangfoldighed
Børsnoterede virksomheder, der størrelsesmæssigt overstiger grænserne for regnskabsklasse C (stor), og statslige aktieselskaber, uanset størrelse, skal i ledelsesberetningen redegøre for virk- somhedens politikker for mangfoldighed.
§ 107 d
Formålet med oplysningskravet er – med fokus på mangfoldighed i ledelsens sammensætning – at sikre, at der i virksomhedens ledelse er en tilstrækkelig mangfoldighed af synspunkter og eksper- tise, som er nødvendig for såvel en god daglig drift som for at udvikle og gennemføre virksomhe- dens langsigtede strategier. I henhold til lovbemærkningerne skal mangfoldighed forstås bredere end blot den kønsmæssige sammensætning. Politikker for ledelsens kønssammensætning er altid obligatoriske i virksomhedens redegørelse om mangfoldighedspolitik. Redegørelsen for mangfoldighedspolitikker skal derfor altid inddrage en re- degørelse for virksomhedens politikker om kønsdiversitet i ledelsen og gennemførelsen heraf. Der skal dog ikke redegøres for den kønsmæssige sammensætning mere end en gang. Hvis virksomhe- dens redegørelse for kønsbalance, jf. § 107 f (se afsnit 6.4) samtidig opfylder kravene til redegø- relse for mangfoldighed efter § 107 d, kan virksomheden henvise hertil. Det er også muligt at give en samlet redegørelse efter §§ 107 d og 107 f, så længe kravene i begge bestemmelser efterleves. De opsatte mål for mangfoldighedspolitikken og målene, som fremgår af redegørelsen for kønsbalance, jf. § 107 f, må ikke være modstridende. De skal kunne indfries sam- tidig og være konsistente.
Virksomheder, der er omfattet af bæredygtighedsrapportering efter § 99 a, kan undlade at med- tage oplysninger om mangfoldighed, hvis oplysningerne fremgår af virksomhedens bæredygtig- hedsrapportering, og der henvises hertil fra redegørelsen for virksomhedsledelse.
§ 107 d, stk. 5
Der er ingen pligt til at have en mangfoldighedspolitik. Derfor skal de omfattede virksomheder enten redegøre for deres politikker for mangfoldighed eller redegøre for, hvorfor de ikke har en politik på området, jf. følg eller forklar-princippet. Følg eller forklar-princippet betyder, at hvis en virksomhed ikke har en mangfoldighedspolitik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring om baggrunden herfor. Hvis virksomheden har en mangfoldighedspolitik, skal redegørelsen omfatte en beskrivelse af virk- somhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af virksom- hedens ledelse, for så vidt angår køn og andre aspekter, fx alder, handicap eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Mangfoldighed kan i henhold til lovbemærkningerne også omfatte an- dre aspekter, fx geografisk herkomst, international erfaring, ekspertise inden for relevante bære- dygtighedsspørgsmål, medarbejderrepræsentation eller andre aspekter, fx socioøkonomisk bag- grund. Virksomhedens ledelse er defineret som bestyrelse/tilsynsråd og den registrerede direktion, hvil- ket er en mere snæver definition end for oplysning om den kønsmæssige sammensætning af ledel- sen.
Følg eller forklar-princip
Redegørelsen skal indeholde oplysning om:
Målene for mangfoldighedspolitikken.
►
► Hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført.
► Resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.
I lovens krav til en ledelsesberetning for koncernen er indarbejdet en henvisning til § 107 d om redegørelsen for mangfoldighed, så der skal gives tilsvarende oplysninger som i moderselskabs- regnskabet. Da modervirksomhedens ledelse og koncernens ledelse er den samme, vil oplysnin- gerne i ledelsesberetningen være ens og vil kunne gives samlet, jf. § 128, stk. 7.
§ 128, stk. 5
124 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease