Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
der tidligere kun har omfattet børsnoterede og statslige selskaber, overført til virksomheder omfattet af regnskabs- klasse C. Der henvises også til bemærkningerne til forslagets § 77.
Beretningen skal i lighed med kravet i gældende lovs § 56, stk. 2, nr. 2, indeholde en beskrivelse af virksomhedens forventede udvikling, jf. forslagets nr. 1. Oplysninger om forventet udvikling skal som minimum gives for det kom- mende regnskabsår, så vidt muligt med niveauangivelse af væsentlige hovedtal som forventet resultat, nettoom- sætning m.v. I det omfang ledelsen har forventninger til en mere langsigtet udvikling, skal der også oplyses herom. Der stilles dog ikke krav om budgettal. Oplysninger om ledelsens forventninger til virksomhedens fremtidige udvik- ling er en særdeles relevant oplysning for regnskabsbruger, ikke mindst i relation til prognoseopgaven, jf. forsla- gets § 12, stk. 2. For at højne niveauet for omfanget og kvaliteten af fremtidsoplysningerne foreslås det, at beskri- velsen skal indeholde omtale af de særlige forudsætninger, som ledelsen har lagt til grund for vurderingen af virk- somhedens forventede udvikling. Herved forstås forudsætninger, som regnskabsbrugere normalt ikke inddrager i deres vurderinger, fordi de ikke har kendskab til disse, eller fordi de ikke er klar over deres betydning for den pågældende virksomheds udvikling. Her kan fx være tale om forudsætninger om valutakursudvikling og økonomisk vækst på virksomhedens væsentligste markeder, væsentlige miljøtilladelser, samt virksomhedens markeds- og pro- duktudvikling. Særligt følsomme eller usikre faktorer, der er afgørende for det forventede resultat skal oplyses, men der stilles ikke krav om egentlige følsomhedsanalyser. Omtalen af de særlige forudsætninger skal være kon- kret i forhold til den enkelte virksomheds situation. Det er derfor ikke tilstrækkeligt at omtale generel usikkerhed om fx valutakurser, politisk udvikling eller økonomisk afmatning. Oplysningskravet om særlige forudsætninger har hidtil kun været gældende for statslige og børsnoterede selskaber, men anses for så relevant, at også alle øvrige mellemstore og store virksomheder foreslås omfattet. Som noget nyt kræver nr. 2, at ledelsesberetningen skal indeholde en beskrivelse af virksomhedens videnressourcer, i det omfang ledelsen betragter disse som afgørende for den fremtidige indtjening. Beskrivelsen forudsættes at skulle ske på et overordnet niveau. Ønsker virksomheden at give meget mere indgående og omfattende oplysninger om videnkapital og medarbejderforhold, hører de ikke til i ledelsesberetningen, men i en supplerende beretning: et "videnregnskab". Ledelsesberetningen kan derimod indeholde de — konkluderende — oplysninger fra videnregnska- bet, der er nødvendige for at få et retvisende billede i årsrapporten, jf. bemærkningerne herom til forslagets § 12. Bestemmelsen angiver med vilje ikke, hvorledes videnressourcer præcist skal afgrænses, og hvorledes beskrivelsen i øvrigt skal gives. Det skyldes, at dette område er i meget hastig udvikling, og at loven derfor tilsigter at kunne følge udviklingen. Det er på den anden side vigtigt at få markeret, at sådanne relevante oplysninger har deres plads i årsrapporten. Kravet må forventes benyttet i videntunge virksomheder, fx rådgivende ingeniører, medicinal- eller IT-virksomheder, men vil være relevant i et eller andet omfang for alle virksomheder, også i den såkaldte gamle økonomi. Med tiden må det forventes, at der udvikles mere faste retningslinjer for indholdet af beskrivelsen af virk- somhedens videnressourcer, fx via standarder. Et andet nyt krav i nr. 3 er en beskrivelse af de særlige risici udover almindeligt forekommende risici inden for virk- somhedens branche, herunder forretningsmæssige og finansielle risici virksomheden kan påvirkes af. Det drejer sig her primært om finansielle risici. Beskrivelsens omfang og indhold vil naturligt afhænge af, i hvilket omfang den enkelte virksomhed er udsat for forretningsmæssige og finansielle risici. Et eksempel på de oplysninger som skal gives, kan være oplysninger om virksomhedens sårbarhed overfor fremtidige ændringer i renteniveau og i koncen- trationer af kreditrisici. Det kan i visse virksomheder også være hensigtsmæssigt at præsentere egentlige følsom- hedsanalyser, mens det i andre kan være tilstrækkeligt med en kortfattet verbal beskrivelse. Oplysningskravet er nyt i forhold til den gældende lov, der dog i § 4, stk. 3, kræver de supplerende oplysninger, som er nødvendige for at give et retvisende billede. Oplysninger om finansielle risici er relevant information for regn- skabsbruger, men ses ikke ofte givet i praksis. Internationalt er der i de senere år sat fokus på denne type oplysnin- ger, og med IAS 32 samt Regnskabsvejledning nr. 15 ("Finansielle instrumenter: Oplysninger og modregning"), må det forventes, at der inden for en kort årrække udvikles en praksis på området, som kan udfylde forslagets overord- nede oplysningskrav. Praksis skal have lov til at udvikle sig, og det er et spørgsmål, hvor langt videre man kan komme med lovregulering. Europa-kommissionens forslag til ændring af 4. og 7. regnskabsdirektiv vedrørende anvendelse af dagsværdier indeholder krav om oplysning af i hvert fald virksomhedens kreditrisici, hvilket skal ses som en na- turlig udløber af muligheden for at anvende dagsværdier på finansielle instrumenter.
1240 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease