EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Det foreslås, at udtrykket "hovedaktiviteter" i § 99, stk. 1, nr. 1, ændres til "væsentligste aktiviteter". Der er alene tale om en sproglig præcisering, så der anvendes samme formulering som i den tilsvarende bestemmelse i § 76 a, nr. 1, i forslagets § 1, nr. 98. Forslaget indebærer således ingen ændring i retstilstanden for virksomhederne.

Endvidere foreslås det, at § 99, stk. 1, nr. 5, ophæves, da bestemmelsen erstattes af den nye § 98 d som omtalt i bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 127.

Nr. 6-11 bliver herefter nr. 5-10.

De hidtil gældende bemærkninger til § 99, jf. specielle bemærkninger til § 99: Folketingstidende 2000-01, A, L138 som fremsat, side 3326-3328 og Folketingstidende 2005-06, A, L 50 som fremsat, side 1745, vil fortsat være gældende med ovenstående ændringer.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 99, stk. 1, nr. 7, ophæves.

Nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

Lovbemærkninger Ifølge § 99, stk. 1, nr. 7, skal ledelsesberetningen for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C og D beskrive de særlige risici udover almindeligt forekommende risici inden for virksomhedens branche, herunder forretningsmæs- sige og finansielle risici, som virksomheden kan påvirkes af. Bestemmelsen vedrører risici i bredere forstand og er ikke afgrænset til finansielle risici. Bestemmelsen i § 99, stk. 1, nr. 7, implementerer artikel 19, stk. 2, litra e, i regnskabsdirektivet. Direktivbestemmelsen vedrører dog kun krav om oplysninger knyttet til virksomhedens anven- delse af finansielle instrumenter, herunder oplysninger om mål og politikker for styring af finansielle risici, afdæk- ningspolitik og risikoeksponering. § 99, stk. 1, nr. 7, går således videre end krævet af regnskabsdirektivet i forhold til, hvilke risici der skal omtales. Samtidig mangler der i § 99, stk. 1, nr. 7, sammenholdt med artikel 19, stk. 2, litra e, nogle oplysningskrav i forhold til finansielle instrumenter.

Det foreslås at ophæve § 99, stk. 1, nr. 7. Artikel 19, stk. 2, litra e, foreslås implementeret i § 99, stk. 2, der foreslås nyaffattet, jf. lovforslagets § 1, nr. 45.

§ 99, stk. 1, nr. 8-10 bliver herefter nr. 7-9.

Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 § 99, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Er det væsentligt for at vurdere virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat, skal ledelsesberetningen i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter, beskrive: 1) virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større grupper af forventede fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring, og 2) virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet og pen- gestrømme.«

1244 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease