EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Kapitel 6 Ledelsesberetningens redegørelser om bæredygtighed

Generelt om kravene efter taksonomiforordningen

Virksomhederne skal rapportere om, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktiviteter er "Taxonomy-eligible" vedrørende de nedenfor definerede klima- og miljømål. Rapportering på "Taxonomy-eligibility" vedrører, hvorvidt virksomhedens aktiviteter er omfattet af taksonomien (eligible) eller ikke omfattet af taksonomien (non-eligible). Yderligere skal der ske rapportering om, hvorvidt virksomhedens økonomiske aktiviteter er "Ta- xonomy-aligned". Rapportering på "Taxonomy-alignment" vedrører, hvorvidt virksomhedens akti- viteter opfylder kriterierne for at være bæredygtige efter taksonomien.

Hvad skal oplyses?

De omfattede virksomheder skal i henhold til taksonomiforordningen rapportere om følgende seks klima- og miljømål:

Rapporte- ringskravets omfang

Modvirkning af klimaændringer

Tilpasning til klimaændringer

► Bæredygtig anvendelse og beskyttelse af vand- og havressourcer

Omstilling til cirkulær økonomi

► Forebyggelse og bekæmpelse af forurening

► Beskyttelse og genopretning af biodiversitet og økosystemer.

De omfattede virksomheder skal oplyse om, hvordan og i hvilket omfang virksomhedens aktiviteter kan betegnes som bæredygtige aktiviteter (også kaldet kvalificerende aktiviteter).

En økonomisk aktivitet vil efter taksonomiforordningen være bæredygtig, hvis den opfylder alle følgende tre screeningskriterier for den enkelte økonomiske aktivitet (Taxonomy-alignment):

En bæredygtig økonomisk aktivitet

► Aktiviteten skal bidrage væsentligt til at nå et eller flere af de seks klima- og miljømål (sub- stantial contribution). ► Aktiviteten må ikke væsentligt skade de øvrige klima- og miljømål (do no significant harm- kriterier). ► Virksomheden skal overholde minimumsgarantier for menneskerettigheder og arbejdstager- rettigheder. For hver enkelt økonomisk aktivitet indeholder taksonomiforordningen en beskrivelse af, hvad der skal til, for at de enkelte kriterier er opfyldt. Herudover har EU-kommissionen udviklet et Takso- nomikompas, der kan bruges til at afgøre, om aktiviteter kan betegnes som bæredygtige (kvalifi- cerende) aktiviteter.

De omfattede virksomheder skal opgøre de økonomiske aktiviteter i forhold til tre nøgleresultat- indikatorer, som er omsætning, investeringer og driftsudgifter.

Opgørelse af den økonomiske aktivitet

I redegørelsen om økonomiske aktiviteter efter taksonomiforordningen skal virksomheden rappor- tere om andelen af virksomhedens økonomiske aktiviteter, der opfylder kriterierne for at være bæredygtige aktiviteter, jf. ovenstående tre kriterier.

126 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease