Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 2, at oplysningerne skal omfatte en beskrivelse af de tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, som virksomheden har fastsat, herunder, hvor det er relevant, absolutte mål for reduktion af driv- husgasemission i hvert fald for 2030 og 2050, en beskrivelse af virksomhedens fremskridt med hensyn til at nå disse mål, og en tilkendegivelse af, hvorvidt virksomhedens mål vedrørende miljømæssige faktorer er baseret på viden- skabelig dokumentation.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 2, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra b.
Det foreslåede vil medføre, at såfremt virksomheden har fastsat tidsfæstede mål vedrørende bæredygtighed, skal den oplyse om disse. For detaljer omkring de præcise krav til virksomhedens beskrivelse af sine absolutte mål for reduktion af drivhusgasemission samt mål vedrørende miljømæssige faktorer, henvises der til standarder for bære- dygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29b i regnskabs- direktivet. Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 3, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en beskrivelse af den rolle, som virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, spiller med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og en beskrivelse af dens ekspertise og færdigheder med henblik på at varetage denne rolle eller den mulighed, den har for at anvende bistand på dette område.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 3, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra c.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 4, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte en beskrivelse af virksomhe- dens politikker vedrørende bæredygtighedsspørgsmål.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 4, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra d.
Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 5, at oplysningerne nævnt i stk. 1, 2. pkt., skal omfatte oplysninger om, hvorvidt der foreligger incitamentsordninger tilknyttet bæredygtighedsspørgsmål, som tilbydes medlemmer af virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 5, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra e.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 5, vil medføre, at oplysninger om eksistensen af incitaments-ordninger tilknyttet bæredygtighedsspørgsmål vil skulle medtages. Det kunne fx være bonusordninger, aktiebaseret vederlæggelse eller andet vederlag som er knyttet op på bæredygtighedsspørgsmål. Det foreslås i § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, at oplysningerne i stk. 1 skal omfatte en beskrivelse af due diligence- procedurer, der er gennemført af virksomheden med hensyn til bæredygtighedsspørgsmål, og hvor det er relevant i tråd med anden lovgivning, som stiller krav til virksomheder om at gennemføre en due diligence-procedure.
Det foreslåede er en videreførelse af den gældende § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, som gennemførte regnskabsdirektivs artikel 19a, stk. 2, 1. afsnit, litra f, nr. i.
Det foreslåede § 99 a, stk. 2, nr. 6, litra a, vil medføre, at såfremt virksomheden har gennemført due diligence- procedurer, skal den oplyse om disse.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1309
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease