Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
at virksomheden enten skal berigtige den senest indberettede årsrapport eller berigtige forholdet i virksomhedens næstkommende årsrapport. Ved valg af reaktion tager Erhvervsstyrelsen bl.a. hensyn til fejlens betydning for regn- skabsbrugerne, dvs. risikoen for, at regnskabsbrugerne træffer beslutninger baseret på et fejlagtigt eller mangel- fuldt regnskab. Erhvervsstyrelsen kan over for medlemmerne af en virksomheds ledelse anvende tvangsbøder efter årsregnskabs- lovens § 162, stk. 1, nr. 3, hvis virksomheden ikke efterkommer et påbud fra styrelsen. Det er dog generelt erfarin- gen, at de fleste virksomheder efterlever styrelsens påbud. Herudover har Erhvervsstyrelsen også mulighed for at tvangsopløse virksomheden, jf. årsregnskabslovens § 162 a, hvis virksomheden ikke efterlever styrelsens påbud. Oplysningerne om måltal for henholdsvis det øverste ledelsesorgan og/eller de øvrige ledelsesniveauer skal alene angives for de regnskabsår, hvor virksomheden i henhold til den gældende selskabslovgivning har været omfattet af krav om opstilling af måltal. Efter det foreslåede stk. 7, skal virksomheden, når denne første gang skal give oplysninger efter stk. 1, alene med- tage oplysninger for det pågældende regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virk- somheden supplere oversigten med oplysninger for tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplys- ninger i oversigten efter stk. 1. Virksomheden kan dermed første gang, hvor den skal give oplysninger efter årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, nøjes med at angive oplysninger for det pågældende regnskabsår i den krævede oversigt. Der stilles dermed ikke krav om at give oplysninger for de fire foregående regnskabsår. I de efterfølgende fire regnskabsår skal virksomheden løbende supplere oversigten med oplysninger for de regn- skabsår, for hvilke den har de pågældende oplysninger. Virksomheden vil således først skulle give den fuldstændige 5-års oversigt, jf. årsregnskabslovens § 99 b, stk. 1, i årsrapporten for det femte regnskabsår, efter at kravet finder anvendelse. Bestemmelsen har betydning for virksomheder, som overgår fra en lavere regnskabsklasse til regnskabsklasse C stor eller D. For virksomheder, som for første gang aflægger regnskab efter reglerne efter lovens ikrafttræden hen- vises til overgangsbestemmelsen i lovforslagets § 16.
Virksomheden kan dog vælge frivilligt at give oplysninger for flere regnskabsår end krævet efter det foreslåede stk. 7.
Det følger af nyaffattelsen af § 99 b, at de gældende § 99 b, stk. 5, 6 og 7, om placering andre steder end i ledel- sesberetningen samt muligheden for, at dattervirksomheder kan henvise til modervirksomhedens redegørelse, op- hæves. Efter de gældende stk. 8 og stk. 9, har Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte nærmere regler med hensyn til, under hvilke betingelser en virksomhed kan give sin redegørelse for det underrepræsenterede køn efter interna- tionale retningslinjer eller standarder. Denne bemyndigelse foreslås ophævet, og de relevante ændringer som følge heraf skal foretages i den af Erhvervsstyrelsen udstedte bekendtgørelse nr. 1088 af 31. maj 2021 om offentliggø- relse af en række redegørelser efter årsregnskabsloven.
Ændret ved lov nr. 1602 af 17. december 2024 I § 99 b indsættes som stk. 8:
»Stk. 8. Stk. 1-7 finder ikke anvendelse for aktieselskaber omfattet af kønsbalanceloven.«
1330 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease