Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 122, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således:
»Stk. 4. Et efter stk. 3 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 3 frem- kommet negativt forskelsbeløb indtægtsføres i resultatopgørelsen.«
Lovbemærkninger § 122 angiver den fremgangsmåde, som skal følges ved medtagelse i koncernregnskabet af nye dattervirksomheder første gang efter erhvervelsen. Stk. 1 og 2 regulerer indregning, måling og konsolidering af aktiver og forpligtelser i den erhvervede dattervirksomhed.
Stk. 3 regulerer, hvorledes et eventuelt forskelsbeløb mellem nettoaktiverne og købesummen skal indregnes i kon- cernregnskabet.
Efter den gældende § 122, stk. 3, i årsregnskabsloven, der efter forslagets § 1, nr. 155, bliver stk. 4, skal et frem- kommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill efter § 43.
Efter den gældende § 43, stk. 3, er der en begrænsning i afskrivningsperioden for goodwill og andre immaterielle anlægsaktiver, idet afskrivningsperioden for immaterielle anlægsaktiver ikke må overstige 20 år.
Der foreslås i forslagets § 1, nr. 66, en ny affattelse af § 43, stk. 3, så immaterielle anlægsaktiver skal afskrives over brugstiden, jf. hovedreglen i § 43, stk. 1.
Det betyder, at hvis en virksomhed har goodwill, hvor brugstiden er 25 år, vil denne goodwill fremover skulle afskri- ves over 25 år. Hvis virksomhedens goodwill afskrives over en særlig lang periode, stilles der dog større krav til begrundelsen for, hvorfor den har en særlig lang levetid. For goodwill kan det i visse tilfælde være meget svært at skønne pålideligt over brugstiden. Med den foreslåede nye affattelse af § 43, stk. 3, indsættes der en bestemmelse, som omfatter de situationer, hvor brugstiden ikke kan skønnes pålideligt. Det foreslås, at brugstiden i disse tilfælde fastsættes til 10 år. Det nye regnskabsdirektiv forud- sætter, at det kun er i få situationer, at brugstiden ikke kan skønnes pålideligt.
Et negativt forskelsbeløb betragtes som negativ goodwill og indregnes som en periodeafgrænsningspost under for- pligtelser, i form af udskudt indtægt.
Den internationale regnskabsstandard IFRS 3, afsnit 34, kræver derimod, at negativ goodwill indregnes som en ind- tægt i resultatopgørelsen på overtagelsestidspunktet.
Det foreslås, at § 122, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres således, at negativ goodwill fremover skal indregnes som en indtægt i resultatopgørelsen, når de almindelige betingelser for indregning af en indtægt er til stede. Herefter vil bestemmelsen ikke være i konflikt med IFRS. Forskellen til IFRS opstod i 2001, da det på det tidspunkt var opfattelsen, at den dagældende bestemmelse i IAS 22 ikke kunne rummes indenfor det dagældende direktiv. Opfattelsen blev imidlertid ændret senere, hvilket også frem- går af Kommissionens forslag i 2002 til ændring af regnskabsdirektiverne, KOM(2002)259/2 endelig. Her fremgår det, at der ikke er konflikt mellem IFRS og direktiverne.
Direktivets ordlyd er ændret i det nye regnskabsdirektivs artikel 24, stk. 3, litra f. Den nye ordlyd vurderes ikke at medføre en konflikt i forhold til IFRS på dette punkt.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1435
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease