Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
For at understrege, at der i princippet er tale om en "simpel" sammenlægning uden etablering af overtagelsesgood- will, bestemmes det i 1. pkt., at der indregnes og måles, som om koncernforholdet var etableret fra begyndelsen af det regnskabsår, der er det først startende i koncernetableringen. Har de to virksomheder forskellige regnskabsår, så den ene fx starter tre måneder før den anden, behandles alle aktiver og forpligtelser, som om etableringen var sket på starttidspunktet for den ene virksomheds regnskabsår.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 123 affattes således:
»§ 123. Efter sammenlægningsmetoden aflægges kon-cern-regnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om virksomhederne havde været sammenlagt fra den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnska- bet. Stk. 2. Virksomheden kan dog i stedet vælge at anse sammenlægningen som sket på erhvervelsestidspunktet. Stk. 3. Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, samt eventuel overkurs med til- læg af et eventuelt kontant vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges hen- holdsvis fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud.«
Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 123, 1. pkt., skal en virksomhedssammenslutning anses for foretaget ved regnskabsårets start, og der skal foretages tilpasning af sammenligningstal, herunder, så vidt det er praktisk muligt, også i 5-årsoversigten, når sammenlægningsmetoden anvendes. Tilpasning af sammenligningstal er i praksis en udbredt model ved anvendelse af sammenlægningsmetoden, og den kendes fx fra de amerikanske regnskabsregler.
Det nye regnskabsdirektiv regulerer ikke dette forhold, men overlader det til medlemsstaterne.
Sammenlægningsmetoden er ikke beskrevet i de internationale regnskabsstandarder, IFRS, men kan i praksis an- vendes for virksomhedssammenslutninger under fælles kontrol. Det vil sige de samme virksomhedssammenslutnin- ger, som sammenlægningsmetoden efter de foreslåede ændringer i §§ 121 og 122, kan anvendes på efter årsregn- skabsloven. IFRS 3 kræver anvendelse af overtagelsesmetoden, men da IFRS 3 netop ikke regulerer virksomheds- sammenslutninger under fælles kontrol, giver dette i praksis virksomhederne en vis frihed til valg af metode til ind- regning og måling af disse virksomhedssammenslutninger.
Det ses i praksis, at sammenlægningsmetoden under IFRS både anvendes med overtagelse pr. den faktiske overta- gelsesdato og med virkning tilbage i tid.
Det har været anført, at anvendelse af sammenlægningsmetoden med tilbagevirkende kraft, med tilpasning af sam- menligningstal, kan være byrdefuld. Da direktivet ikke kræver, at metoden skal anvendes med tilbagevirkende kraft, foreslås det at ændre § 123.
Det foreslås at affatte § 123 på ny, så de gældende bestemmelser i § 123, 1. og 2. pkt., videreføres uændret som henholdsvis § 123, stk. 1 og stk. 3, mens der indsættes en ny bestemmelse som § 123, stk. 2.
I henhold til det foreslåede stk. 1 skal en virksomhedssammenslutning, som hidtil, anses for foretaget ved regnskabs- årets start, og der skal foretages tilpasning af sammenligningstal herunder, så vidt det er praktisk muligt, også i 5- årsoversigten, når sammenlægningsmetoden anvendes. Herved adskiller metoden sig fra overtagelsesmetoden, der kræver indregning pr. den dag, hvor modervirksomhe- den får kontrol over dattervirksomheden. Efter overtagelsesmetoden kan der heller ikke ske tilpasning af sammen- ligningstal. Uanset den gældende bestemmelse i § 123, 1. pkt., der med forslaget bliver § 123, stk. 1, kan en
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1437
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease