Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
virksomhedssammenslutning efter sammenlægningsmetoden ikke anses for at være sket før det tidspunkt, hvor de involverede virksomheder blev underlagt fælles kontrol. Det skal dog bemærkes, at en fusion altid kan ske med regn- skabsmæssig virkning tilbage til starten af regnskabsåret i overensstemmelse med de selskabsretlige regler herom.
Det betyder, at hvis en virksomhed køber en dattervirksomhed fra en uafhængig part, skal købet indregnes og måles efter årsregnskabslovens § 122. Indregning skal ske pr. den dato, hvor der opnås kontrol med dattervirksomheden.
Hvis der derimod sker en efterfølgende fusion med dattervirksomheden, kan denne ske med regnskabsmæssig virk- ning tilbage til starten af regnskabsåret, dvs. fra et tidligere tidspunkt end virksomhedsovertagelsen. Der kan dog ikke ske tilpasning af sammenligningstal, da dette ikke er en del af den selskabsretlige regulering af fusioner med regnskabsmæssig tilbagevirkende kraft. I det beskrevne eksempel vil fusionen skulle tage udgangspunkt i værdierne i koncernregnskabet. Det vil sige, at hvis der fx ved overtagelsen er indregnet 100 i goodwill i koncernregnskabet, skal disse 100 også indregnes i koncern- regnskabet efter fusionen, ligesom fusionen bevirker, at de skal indregnes i modervirksomhedens årsregnskab. En fusion med en dattervirksomhed efter købet af dattervirksomheden kan således ikke anvendes til at fjerne goodwill og andre reguleringer, som er konstateret ved virksomhedsovertagelsen, fra balancen. Efter det foreslåede nye stk. 2 får virksomhederne mulighed for at anse sammenlægningen som sket på erhvervel- sestidspunktet. Det overlades således til de enkelte virksomheder at vurdere, om metoden skal anvendes med tilba- gevirkende kraft. Den anvendte metode skal anvendes konsekvent for alle virksomhedssammenslutninger, som indregnes og måles efter sammenlægningsmetoden. Det skal fremgå af anvendt regnskabspraksis, om der er sket indregning med tilba- gevirkende kraft, jf. den foreslåede præcisering af § 53, stk. 2, nr. 4, i forslagets § 1, nr. 84.
Den gældende bestemmelse i § 123, 2. pkt., foreslås som nævnt videreført som stk. 3 uden ændringer.
Dette medfører, at aktiver og forpligtelser indregnes og måles til den bogførte værdi opgjort efter den erhvervende virksomheds regnskabspraksis. Aktiver og forpligtelser skal således fremgå som om, de oprindeligt var erhvervet af den erhvervende virksomhed. I modsætning til overtagelsesmetoden omvurderes aktiver og forpligtelser efter sam- menlægningsmetoden ikke til dagsværdier. Ved brug af sammenlægningsmetoden kan der fremkomme et forskelsbeløb, som hidrører fra, at virksomheden har betalt dagsværdi for en anden virksomhed, men alene medtager denne i koncernregnskabet til de bogførte værdier af aktiver og forpligtelser. Et positivt forskelsbeløb skal i henhold til det foreslåede stk. 3 fratrækkes på tydelig vis i de reserver, der kan anvendes til at dække underskud. Et negativt forskelsbeløb skal på tilsvarende vis tillægges reserverne.
Der henvises i øvrigt til de hidtil gældende bemærkninger til § 123, jf. specielle bemærkninger til § 123: Folketings- tidende 2000-01, A, L 138 som fremsat, side 3339.
Pro rata-konsolidering
Gældende bestemmelse § 124. En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i kon- cernregnskabet ved pro rata-konsolidering. Stk. 2. Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 114-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.
1438 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease