Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Lovbemærkninger Forslagets § 125, stk. 1, bestemmer det samme for oplysningerne som for opstilling, klassifikation og indreg- ning/måling, nemlig at det er de i forhold til koncernen eksterne forhold, der skal anføres og vises. Dvs. at også beløbene i noterne i princippet sammendrages, og interne mellemværender og transaktioner fjernes. Har en kon- cernvirksomhed stillet sikkerhed for sin gæld til en anden koncernvirksomhed, skal sikkerhedsstillelsen således ikke oplyses. Har en koncernvirksomhed stillet sikkerhed for en anden koncernvirksomheds forpligtelser overfor tredje- mand, skal denne sikkerhedsstillelse til gengæld oplyses. I stk. 2 og 3 er fastsat en række krav til indholdet i anvendt regnskabspraksis, der i gældende årsregnskabsbekendt- gørelse er angivet i de enkelte bestemmelser om værdiansættelse og konsolidering, men som i forslaget er udskilt i særskilte bestemmelser. Oplysningerne hænger typisk sammen med afvigelser fra modervirksomhedens kriterier og metoder m.v., koncerngoodwill og -badwill samt udeholdelse af konsolideringen. Af forslagets §§ 22, 78 og 102 fremgår, at oplysninger for koncernen og moderselskabet generelt kan gives samlet. I dette tilfælde gælder overskuelighedskravet i forslagets § 13, stk. 1, nr. 1, også. Er oplysningerne ikke ens, betyder sammendraget, at man kan kombinere dem, men virksomheden skal så sørge for, at regnskabsbruger skal kunne skelne og finde information om modervirksomheden, hvis det er relevant for vedkommende.
Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 125, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Lovbemærkninger Det foreslås, at § 125, stk. 2, nr. 4, ophæves.
Forslaget er en konsekvens af, at § 120, stk. 2, som ovennævnte bestemmelse henviser til, foreslås ophævet i for- slagets § 1, nr. 153.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 125, stk. 2, nr. 3, indsættes efter »at anvende andre metoder«: », jf. § 119, stk. 2 og 3«.
Lovbemærkninger Efter § 125 skal en koncern i koncernregnskabet redegøre for anvendt regnskabspraksis for koncernen som helhed. § 125, stk. 2, oplister en række oplysninger, som skal fremgå af redegørelsen. I medfør af § 125, stk. 2, nr. 3, skal der, såfremt der anvendes andre metoder for indregning og måling end i mo- dervirksomhedens regnskab, redegøres herfor. Som en konsekvensrettelse af det foreslåede § 119, stk. 3, jf. lov- forslagets § 1, nr. 58, foreslås det, at der i § 125, stk. 2, nr. 3, indsættes en henvisning til § 119, stk. 2 og 3, som i særlige tilfælde giver mulighed for at fravige kravet om samme anvendte regnskabspraksis. Der henvises til bemærk- ningerne til lovforslagets § 1, nr. 58, til § 119, stk. 3.
Anvendes muligheden i § 119, stk. 3, skal der oplyses om såvel den regnskabspraksis, som er hovedregel for kon- cernen, som den, der anvendes på de særlige forhold fra en eller flere dattervirksomheder.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1441
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease