EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Den foreslåede § 126, stk. 1, nr. 11, bestemmer som noget nyt, at der skal gives oplysninger om betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, jf. den foreslåede § 98 d. Hvis virksomheden kan give en beløbsmæssig indikation på den finansielle virkning af den indtrufne hændelse, skal denne oplyses. Dette vil eksem- pelvis ofte være muligt i en situation, hvor virksomheden har frasolgt sin aktivitet eller en del af denne, eller virk- somheden har haft et stort tab på et tilgodehavende. Modsat vil det efter omstændighederne ikke altid være muligt for virksomheden at give en beløbsmæssig indikation på den finansielle virkning af hændelsen, eksempelvis ved overtrædelse af lånebetingelser (covenants) på et væsentligt banklån, som giver banken mulighed for at opsige lå- net.

De hidtil gældende bemærkninger til § 126, stk. 1, erstattes af ovennævnte bemærkninger.

Den foreslåede § 126, stk. 7, fastslår som noget nyt, at noterne til koncernregnskabet, jf. stk. 1, skal præsenteres i samme række følge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører. Bestemmelsen svarer til den fore- slåede nye § 52 a, hvorefter noterne til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resul- tatopgørelsen og balancen, de vedrører. Dette er et direktivkrav for årsregnskaber, jf. artikel 15 i det nye regnskabs- direktiv. Direktivet indeholder ikke et tilsvarende krav for koncernregnskaber, idet direktivets artikel 28 om koncern- regnskaber ikke henviser til artikel 15. Kravet foreslås dog også indsat for koncernregnskaber, fordi det anses for mest hensigtsmæssigt at lade samme struktur gælde for noterne til koncernregnskabet som for noterne til årsregn- skabet.

De gældende bestemmelser i stk. 2-4 videreføres herefter som stk. 3-5, idet stk. 3, der bliver stk. 4, foreslås ændret.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 § 126, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

Lovbemærkninger Efter den gældende § 126, stk. 3, 1. pkt., finder kravet i § 106 om oplysninger om vederlag m.v. til ledelsesmed- lemmer tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D. Endvidere fremgår det af 2. pkt., at kravet i § 106 a finder tilsvarende anvendelse, hvis modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.

Det foreslås at ophæve 2. pkt. i § 126, stk. 3, der bliver stk. 4. Forslaget er en konsekvens af, at § 106 a foreslås ophævet i forslagets § 1, nr. 137.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 126 indsættes som stk. 5-7:

»Stk. 5. Oplysningerne, jf. stk. 1, skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører. Stk. 6. Det gennemsnitlige antal beskæftigede i pro rata-konsoliderede virksomheder skal oplyses særskilt. Stk. 7. Der skal gives oplysninger om de ændringer i reserverne, som følger af anvendelsen af § 123, samt navn og hjemsted for de virksomheder, der i årets løb er indregnet og målt efter § 123.«

Lovbemærkninger Den gældende § 126 i årsregnskabsloven opregner notekravene til koncernregnskabet.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1449

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease