Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det foreslås, at der indsættes en ny bestemmelse som § 126, stk. 6, hvori der stilles krav om, at det gennemsnitlige antal beskæftigede i pro rata-konsoliderede virksomheder skal oplyses særskilt i noterne til koncernregnskabet. Op- lysningen skal gives for virksomhedens andel af gennemsnitligt antal beskæftigede i pro rata-konsoliderede virksom- heder. Baggrunden for forslaget er, at det nye regnskabsdirektiv i artikel 28, stk. 1, litra b, kræver, at de pågældende oplysninger skal gives i noterne til koncernregnskabet. Endvidere foreslås det, at der i § 126 indsættes en ny bestemmelse som stk. 7, hvorefter der skal gives yderligere oplysninger, når sammenlægningsmetoden, jf. § 123, som foreslås ændret i forslagets § 1, nr. 156, anvendes til indregning og måling af virksomhedssammenslutninger. Kravet følger af artikel 25, stk. 3, i det nye regnskabsdirek- tiv. Det foreslås således, at det skal oplyses, hvorledes anvendelsen af sammenlægningsmetoden har påvirket virk- somhedens reserver. Årsagen er, at forskellen mellem det beløb, der vederlægges for kapitalandelene i dattervirk- somheden og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden tillægges, henholdsvis fratrækkes, i de re- server, der kan anvendes til at dække underskud, jf. den foreslåede bestemmelse i § 123, stk. 3. Efter den foreslåede bestemmelse i § 126, stk. 7, skal der således oplyses om, hvilke reserver der påvirkes og med hvilket beløb. Disse oplysninger kan gives i en særlig note eller i egenkapitalopgørelsen.
Endvidere foreslås det, at det skal oplyses om navn og hjemsted for de dattervirksomheder, som i regnskabsåret er indregnet efter sammenlægningsmetoden, jf. kravet herom i direktivets artikel 25, stk. 3.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 126, stk. 1, nr. 5, ændres »anlægsaktiver« til: »aktiver« og »§§ 58-58 c« til: »§§ 58-59«.
Lovbemærkninger § 126 vedrører noteoplysninger i koncernregnskaber. Bestemmelsen indeholder en række henvisninger til oplys- ningskrav til årsregnskabet, som finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet. Noteoplysningerne skal i kon- cernregnskabet gives med de fornødne tilpasninger, der følger de særlige forhold, som gør sig gældende for kon- cernregnskaber. Efter den gældende bestemmelse i § 126, stk. 1, nr. 5, skal der i koncernregnskabet gives oplysning om aktiver, jf. §§ 58-58 c og §§ 88-88 b. Bestemmelsen fastsætter således, hvilke af de krav som gælder for årsregnskaber for virksomheder omfattet af regnskabsklasse B (§§ 58-58 c) og C (§§ 88-88 b), der finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet. §§ 58 og 58 c vedrører anlægsaktiver, mens §§ 58 a-58 b vedrører såvel anlægs- som omsætningsaktiver. Det foreslås derfor, at der i § 126, stk. 1, nr. 5, refereres til aktiver, i stedet for anlægsaktiver. Lovens § 59 finder tillige anvendelse på koncernregnskabet, jf. regnskabsdirektivets artikel 28, som henviser til artikel 17, herunder artikel 17, stk. 1, litra vi. Der er ikke i den gældende bestemmelse i § 126, stk. 1, nr. 5, henvist til § 59. Det foreslås derfor, at der i § 126, stk. 1, nr. 5, henvises til § 59.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 126, stk. 1, nr. 10, ændres »§ 98 c, stk. 1, 2, 4 og 6.« til: »§ 98 c, stk. 1, 2, 4, 6 og 7.«.
1450 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease