Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
» Stk. 4. For hver kapitalinteresse, som ikke er en associeret virksomhed, skal oplyses 1) navn og hjemsted, 2) hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og 3) størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport. Stk. 5 . Oplysningerne i stk. 4, nr. 3, kan undlades, hvis den pågældende kapitalinteresse ikke har offentliggjort en årsrapport. Stk. 6. Der skal endvidere oplyses navn, hjemsted og retsform for hvert interessentskab eller kommanditselskab, i hvilket de konsoliderede virksomheder er interessent eller komplementar.«
Stk. 4 bliver herefter stk. 7.
Lovbemærkninger Efter § 127 skal koncernregnskabet indeholde en række oplysninger om dattervirksomheder, associerede virksom- heder samt virksomheder, hvis regnskab indgår i en pro-rata konsolidering. Det foreslås at indsætte et nyt stk. 4, som fastsætter krav til, hvilke oplysninger en virksomhed skal give for hver kapitalinteresse. Forslaget har sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 76 og 77, om tilpasning til direktivet, for så vidt angår indførelse af »kapitalinteresser« som en ny aktivgruppe samt om ændring af definitionen af »associerede virksomheder«. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 76 og 77. Det foreslås endvidere at indsætte et nyt stk. 5, som fastsætter, at oplysninger efter stk. 4, nr. 3, dvs. oplysninger om størrelsen af egenkapitalen og resultatet, kan undlades, hvis den pågældende kapitalinteresse ikke offentliggør en årsrapport. Baggrunden for bestemmelsen er, at en kapitalinteresse kan være en virksomhed, som enten ikke har pligt eller på trods af en pligt vælger ikke at udarbejde en årsrapport. Da en virksomhed pr. definition ikke har be- stemmende indflydelse over en kapitalinteresse, bør en virksomhed ikke pålægges at give oplysninger om egenkapi- talen og resultatet i sådan kapitalinteresse, som ikke har offentliggjort en årsrapport, hvoraf oplysningerne fremgår. § 127, som finder anvendelse for koncernregnskaber, indeholder ikke oplysningskrav vedrørende interessentskaber og kommanditselskaber i modsætning til den tilsvarende og gældende § 97 a, som finder anvendelse for virksomhe- der omfattet af regnskabsklasse C og D, jf. § 102, stk. 3. Der er tale om en utilsigtet uoverensstemmelse med regn- skabsdirektivet. Det foreslås derfor at indsætte et nyt stk. 6, hvorefter der i koncernregnskaber skal oplyses om navn, hjemsted og retsform for hvert interessentskab og kommanditselskab, hvori en af de konsoliderede virksomheder er interessent eller komplementar.
Forslaget implementerer regnskabsdirektivets artikel 28, stk. 2, litra d, samt artikel 17, stk. 1, litra k, hvor sidst- nævnte finder anvendelse på koncernregnskaber, jf. artikel 28, stk. 1, 1. pkt.
Ændret ved lov nr. 1716 af 27. december 2018 I § 127, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., ændres »stk. 1-3« to steder til: »stk. 1-6«.
Lovbemærkninger Forslaget er en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 64, hvorved der indsættes tre nye stykker i § 127. Med forslaget foreslås det at ændre § 127, stk. 4, 1. pkt., der bliver stk. 7, 1. pkt., så der henvises til stk. 1- 6 i stedet for stk. 1-3.
1454 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease