EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

»Stk. 2. Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som udarbejdes af børsnoterede virk- somheder omfattet af regnskabsklasse A.«

I § 134 a indsættes som stk. 3:

»Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til notering eller handel på en fondsbørs, en autoriseret markedsplads eller tilsvarende regulerede mar- keder i et EU-/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.«

Lovbemærkninger Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 134 a, stk. 2, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om delårsrapporter, der frivilligt udarbejdes af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A. Denne hjemmel er udnyttet i delårsrapportbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1330 af 14. december 2004, hvoraf det af § 1, stk. 3, fremgår, at en børsnoteret virksomhed omfattet af regnskabsklasse A skal følge bekendt- gørelsens regler, hvis den frivilligt udarbejder en delårsrapport, der ikke udelukkende er til virksomhedens eget brug. Gennemsigtighedsdirektivets artikel 5 gælder også for virksomheder, der efter årsregnskabsloven vil være børsno- terede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A. Disse virksomheder vil fremover ikke selv kunne vælge, om de vil offentliggøre halvårsrapporter, idet der er krav om, at de offentliggør en sådan efter gennemsigtighedsdirektivets artikel 5. Dette fremgår ligeledes af gennemsigtighedsdirektivets præambel 15. Med den foreslåede ændring af årsregnskabslovens § 134 a, stk. 2 , vil det således blive et krav, at børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, vil skulle offentliggøre halvårsrapporter. Der vil fortsat ikke være krav om, at disse virksomheder skal offentliggøre hverken årsrapporter eller kvartalsrapporter efter årsregnskabslovens regler. Efter den gældende bestemmelse i årsregnskabslovens § 134 a kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætte regler om blandt andet indholdet af delårsrapporter for børsnoterede virksomheder. Denne hjemmel er udnyttet i delårs- rapportbekendtgørelsen. Gennemsigtighedsdirektivet indeholder i direktivets artikel 5 bestemmelser om indholdet af halvårsrapporter for børsnoterede virksomheder. I medfør af artikel 5, stk. 6, fastsætter Kommissionen endvidere gennemførelsesbe- stemmelser vedrørende de tekniske omstændigheder for offentlig tilgængelighed, karakteren af revisors review samt minimumsindholdet i balancen og resultatopgørelsen i sammendrag samt de forklarende noter hertil. Den i årsregnskabslovens § 134 a indeholdte hjemmel til at fastsætte regler om delårsrapporter for virksomheder omfattet af loven vil være dækkende for de ændringer, som gennemsigtighedsdirektivet samt Kommissionens gen- nemførelsesbestemmelser kræver for halvårsrapporter, og gennemsigtighedsdirektivets krav vil derfor blive udmøn- tet i en ændring af delårsrapportbekendtgørelsen. Ændringen af delårsrapportbekendtgørelsen vil hovedsageligt indebære, at halvårsrapporter for børsnoterede virksomheder, der udarbejder koncernregnskab, vil skulle udarbej- des efter IAS 34, hvilket der ikke er krav om i de gældende regler i delårsrapportbekendtgørelsen. Der vil fortsat ikke være krav om, at børsnoterede virksomheder skal udarbejde kvartalsrapport. Det følger dog af gennemsigtighedsdirektivets artikel 8, stk. 1, litra b, at direktivets artikel 5 ikke finder anvendelse for så vidt angår virksomheder, der kun udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret mar- ked, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro eller, når der er tale om gældsinstrumenter i en anden valuta end euro, hvis pålydende værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro.

Med forslaget til § 134 a, stk. 3, undtages disse virksomheder derfor fra de regler, der er udstedt i medfør af be- stemmelsens stk. 1 og 2.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1475

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease