Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det følger af bestemmelsen, at det ikke længere kræves, at børsnoterede og statslige aktieselskaber skal have to revisorer. Dette er en lempelse i forhold til gældende årsregnskabslovs § 61 c, stk. 1. Lempelsen får dog først virk- ning efter udløbet af overgangsperioden i lovforslagets § 165, stk. 6 (se denne bestemmelse og bemærkningerne hertil). I lighed med andre virksomheder har de børsnoterede og statslige aktieselskaber, som ønsker to revisorer, fortsat mulighed for at vælge en ekstra revisor. På denne måde lempes de økonomiske byrder i et vist omfang for disse aktieselskaber, hvis de måtte ønske det. Historisk synes kravet at stamme fra en tid, da revisorvirksomhederne ofte ikke var tilstrækkeligt store til at kunne magte revisionen af meget store virksomheder. Etableringen af de store og verdensomspændende revisorsamarbejder, der kan hamle op med de vanskelige opgaver, som børsnoterede virksomheder stiller, samt udviklingen i det hele taget, byder imidlertid på realistiske alternativer til kravet om to revisorer. Dette krav har da også i mange år næsten været et dansk særsyn, idet man i de fleste andre lande har foretrukket andre veje til at støtte revisors uafhængighed og kvalitet, fx ved rotationsordninger og effektiv kvalitets- kontrol af det udførte arbejde, hvad enten denne gennemføres eksternt eller internt. For eksempel findes kravet om to revisorer ikke ved børsnotering på to af verdens mest dominerende kapitalmarkeder, New York Stock Exchange og NASDAQ. Det er i den forbindelse tankevækkende, at selv verdens største selskaber kan nøjes med én revisor. I øvrigt er det vigtigt at understrege, at revisor reelt skal være uafhængig, også selv om han eller hun er enerevisor.
Forslaget om ophævelse af kravet om to revisorer forudsætter ikke ophævelse af Finanstilsynets ret til at kræve flere revisorer i visse finansielle virksomheder.
Reglerne i gældende lovs §§ 61 a, 61 e og 61 f om selve valget af revisor er flyttet til lovene for de enkelte virksom- hedsformer, hvor disse regler hører bedre hjemme. Se her navnlig forslaget til følgelovens § 1, nr. 23 (aktieselskabs- lovens § 82) og bemærkningerne dertil. Forslaget viderefører reglen i gældende lovs § 61 g, stk. 1 og 2, om, at virksomhedens årsrapport skal revideres. Resten af § 61 g (kravene til revisionen) overføres til at blive reguleret i bekendtgørelse med hjemmel i lov om statsautoriserede revisorer § 6 a, stk. 4, og lov om registrerede revisorer § 4 a, stk. 4. Den lovpligtige revision medfører, at revisor skal efterprøve grundlaget for oplysningerne i årsrapporten. Herunder skal aktivers og forpligtelsers tilstedeværelse kontrolleres. Revisor skal endvidere sikre, at alle forhold enkeltvis og samlet er rigtigt afspejlet i årsrapporten. Herunder om de indregnede forhold opfylder den grad af pålidelighed, som er forventet af regnskabsbruger, og om årsrapporten som helhed udviser et retvisende billede. Revisionen må naturligvis skulle ses i forhold til de reviderede oplysninger. Der er derfor forskel på en revision af årsrapportens oplysninger i resultatopgørelse og balance og på mere subjektive oplysninger i ledelsesberetningen om forventninger til fremtiden og videnoplysninger i en supplerende beretning. Slutproduktet af revisionen er en revisionspåtegning på årsrapporten, ligesom der skal afgives revisionsprotokol- lat. Disse krav er foreslået overført til lov om statsautoriserede revisorer § 12 og lov om registrerede revisorer § 6. Nærmere bestemmelser kan findes i erklæringsbekendtgørelsens §§ 3-7 henholdsvis § 19. Revision af supplerende beretninger er ikke en traditionel revision, men er i stort omfang snarere en gennemgang af, at oplysningerne er relevante og realistiske i forhold til de oplysninger, der fremgår af den øvrige del af årsrap- porten. Desuden er de supplerende beretninger i overvejende grad inde i en eksperimentfase. Der mangler endnu erfaring og almindeligt anerkendte retningslinjer for udarbejdelsen og revisionen af de supplerende beretninger. Indgår supplerende beretninger som en del af virksomhedens årsrapport, skal disse i henhold til forslagets stk. 1, 2. pkt., derfor ikke revideres, jf. dog muligheden i det foreslåede stk. 3, hvorefter styrelsen kan foreskrive revisions- pligt for virksomheder, der skal følge reglerne for regnskabsklasse C og D. Forslagets stk. 2, 1. pkt., bestemmer, at kun statsautoriserede eller registrerede revisorer kan foretage lovpligtig revision af årsrapporter for virksomheder, der skal udarbejde årsrapporter efter lovforslaget. Kravet om statsauto- riseret eller registreret revisor ligger inden for betingelserne i 8. selskabsdirektiv (84/253/EØF). § 2, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer giver mulighed for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan dispensere fra kravet om dansk statsautoriseret revisor, så udenlandske revisorer med tilsvarende uddannelse i et begrænset omfang kan
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1479
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease