EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

En erhvervsdrivende fond har, i modsætning til fx aktie- og anpartsselskaber, ingen ejere, der kan føre tilsyn med bestyrelsen og direktionen. Erhvervsdrivende fonde har således ingen ejere, som vurderer, om ledelsen driver virk- somheden optimalt, og som kan udskifte en dårlig ledelse. Nogle af de tilsynsfunktioner, ejerne har med ledelsen i aktie- og anpartsselskaber, udøves for erhvervsdrivende fonde af fondsmyndigheden, dvs. Erhvervs- og Selskabs- styrelsen eller Civilstyrelsen. Det er imidlertid kun nogle af funktionerne, som udføres af fondsmyndigheden, da fondsmyndigheden normalt ikke vil have de fornødne informationer til at kunne efterprøve almindelige driftsmæs- sige dispositioner. Der vil også via særlovgivning i visse andre tilfælde fortsat kunne være krav om revision af årsrapporter for virksom- heder omfattet af regnskabsklasse B, der ikke overskrider størrelserne i § 135, stk. 1, fx i henhold til lovgivning om offentlige tilskud eller lignende. Efter den foreslåede § 135, stk. 3, vil virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse, ikke være fritaget for revisionspligt uanset den pågældende virksomheds størrelse. Bestemmelsen sigter særligt på de såkaldte holdingvirksomheder, der ofte er etableret med andre formål end de rent driftsmæssige. Bestemmelsen omfatter virksomheder, der har følgende to karakteristika: de skal besidde kapi- talandele i andre virksomheder og udøve betydelig indflydelse over en eller flere af disse virksomheders driftsmæs- sige eller finansielle ledelse. Kravet om, at virksomheden skal udøve betydelig indflydelse over mindst én virksomheds driftsmæssige eller finan- sielle ledelse medfører, at virksomheder, der har en række mindre og spredte investeringer i eksempelvis børsnote- rede aktier, ikke vil være omfattet af bestemmelsen. Begrebet »betydelig indflydelse over en eller flere virksomheders driftsmæssige eller finansielle ledelse« svarer til den definition, som anvendes ved afgrænsningen af associerede virksomheder. En virksomhed formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af stem- merettighederne. Der er dog tale om en formodningsregel, hvorfor det altid skal vurderes konkret, hvorvidt der er tale om betydelig indflydelse. Samtlige modervirksomheder vil altid skulle revideres. Herved bliver det ikke muligt at konstruere sig ud af revisionspligten. I § 135, stk. 4, foreslås det, at principperne for opgørelse af størrelserne for henholdsvis balancesum, nettoomsæt- ning og gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i årsregnskabslovens § 7, stk. 3 — som afgør indplaceringen i regn- skabsklasse — ligeledes finder anvendelse ved beregning af størrelser i forhold til revisionspligt.

Den foreslåede § 135, stk. 5, vedrørende supplerende beretninger viderefører henholdsvis den gældende § 135, stk. 1, 2. pkt., og — med en mindre konsekvensændring — den gældende § 135, stk. 3.

Den foreslåede § 135 a, stk. 1, 1. pkt., viderefører den eksisterende § 135, stk. 2, 1. pkt., så det fortsat vil gælde, at kun statsautoriserede og registrerede revisorer kan revidere og underskrive en revisionspåtegning på årsrappor- ter, som er omfattet af og revideres efter årsregnskabsloven. Endvidere foreslås det, at revisorer, der foretager frivillig revision eller andet arbejde, der medfører afgivelse af erklæring på en årsrapport, som indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, ligeledes skal være statsautoriserede eller registrerede revisorer. En årsrapport for en virksomhed, som er undtaget fra revisionspligt, men hvor årsrapporten frivilligt revideres, vil således ikke kunne indeholde en revisionspåtegning, som er underskrevet af en person, som ikke har beskikkelse som statsautoriseret eller registreret revisor efter revisorloven.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1483

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease