Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Hvis en virksomhed, der er undtaget fra revisionspligt, frivilligt vælger at lade en revisor eksempelvis udføre gen- nemgang (review) eller assistere med opstilling af virksomhedens årsrapport, vil revisors erklæring efter forslagets § 1, nr. 11, til ændring af § 22 skulle indgå i årsrapporten. For sådanne erklæringer vil det efter forslaget til § 135 a, stk. 1, gælde, at erklæringen skal være underskrevet af en statsautoriseret eller registreret revisor.
Den hidtidige bestemmelse i § 135, stk. 2, 2. pkt., vedrørende revision af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D videreføres som § 135 a, stk. 2.
Forslagets § 1, nr. 47, om ændring af overskrifterne til henholdsvis afsnit VIII og kapitel 17 er en konsekvens af forslaget til ny § 135 a, der som omtalt ovenfor blandt andet omhandler hvem, der kan revidere og i øvrigt afgive erklæringer på årsrapporter aflagt efter årsregnskabsloven.
Kommentarer til ændringsforslag Den foreslåede reduktion af revisionspligten giver ca. 75.000 virksomheder mulighed for at fravælge revision af deres årsrapporter, hvilket indebærer en lettelse af de lovpligtige administrative omkostninger på ca. 675 mio. kr. Af disse 75.000 virksomheder har de ca. 45.000 virksomheder egentlig selvstændig erhvervsaktivitet. Lettelsen af de lovpligtige administrative omkostninger er for disse virksomheder på ca. 600 mio. kr. Nogle virksomheder vil foretrække at fortsætte med fuld revision, andre vil foretrække en mindre omfattende revisorkontrol, mens andre igen finder det tilstrækkeligt, at revisor er inde i virksomheden og hjælper med fx bogføring og/eller regnskabs- og skatteassistance. Den faktiske besparelse, som de 75.000 virksomheder reelt forventes at få på revisionsomkostningerne som følge af den foreslåede reduktion af revisionspligten, skønnes derfor til ca. 320 mio. kr. Hvis der udelukkende ses på de 45.000 virksomheder med egentlig selvstændig erhvervsaktivitet, skønnes den faktiske besparelse til ca. 290 mio. kr. Dette skøn bygger på Erhvervs- og Selskabsstyrelsens spørgeskemaundersøgelse, som blev forestået af konsu- lentfirmaet Rambøll Management. Det vil dog først være muligt mere præcist at opgøre den faktiske besparelse, når det viser sig, hvor mange virksomheder der reelt ønsker at benytte sig af muligheden for at undlade revision. Det forventes, at de fleste virksomheder fortsat vil købe regnskabs- og skattemæssig assistance hos deres revisor, bl.a. til opstilling af et retvisende regnskab, som virksomhederne fortsat vil være forpligtet til at indsende til Er- hvervs- og Selskabsstyrelsen til offentliggørelse. Det er vigtigt, at en reduktion af revisionspligten ikke fører til øgede unddragelser af skatter og afgifter. Det skal sikres, at der er tilstrækkelige ressourcer hos skattemyndighederne til at håndtere det ekstra arbejde, der er forbun- det med en betryggende kontrol. Der er derfor i det fremsatte lovforslag afsat 45 ekstra årsværk til skattekontrollen. Kontrolindsatsen over for de virksomheder, der vælger ikke at lade sig revidere som følge af en reduktion af revisi- onspligten for små virksomheder, vil indgå i den samlede prioritering af kontrol- og ressourceindsatsen i den fusio- nerede skatte- og afgiftsforvaltning. Det skal bemærkes, at de fleste små virksomheder har små eller ingen varelagre, og at deres regnskaber er over- skuelige med få regnskabsposter. Så længe bogføringslovens bestemmelser og bestemmelserne i skatte- og afgifts- lovene efterleves, kan skattemyndighederne følge regnskabsposteringerne og dermed kontrollere skatteopgørel- sen. Med den foreslåede reduktion af revisionspligten i § 135, stk. 1, 2. pkt., gives de helt små virksomheder mulighed for at fravælge revision af deres årsrapporter — en revision, der hidtil har været lovpligtig. Denne valgmulighed, der tilsigter at give de danske virksomheder bedre og mere fleksible rammevilkår samt lette deres administrative byrder, er målrettet de små regelrette virksomheder.
1484 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease