EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

Hvis der omvendt er tale om ubetydelige fejl og mangler i forhold til regnskabs- eller selskabslovgivningen, og fejlene og manglerne samlet set er uvæsentlige i forhold til det samlede økonomiske billede af virksomheden, berettiger dette ikke til, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer afgørelse i medfør af stk. 7. Der kan fx være tale om, at virksomheden har glemt at give en formel noteoplysning. Sådanne ubetydelige fejl og mangler betyder, at en regn- skabsbruger uanset fejlen eller manglen vil kunne danne sig et fornuftigt billede af virksomheden. Hvis der således fx er tale om et forhold, der betyder, at virksomhedens samlede aktiver eller egenkapital ændrer sig ubetydeligt, taler en tommelfingerregel for, at der som udgangspunkt ikke er tale om en overtrædelse af regnskabslovgivningen, der kan begrunde, at virksomhedens mulighed for fravalg af revision bør bortfalde. De foreslåede bestemmelser i stk. 6 og 7 indebærer en suspension af virksomhedens ret til at anvende § 135, stk. 1, 2. pkt., om fravalg af revision. Efter udløbet af den periode, hvor virksomhedernes mulighed for at fravælge revisi- onspligt er bortfaldet, kan virksomhederne anvende muligheden igen. Det er som følge heraf ikke en betingelse for at anvende den foreslåede reduktion af revisionspligten, at selskabets generalforsamling på ny træffer beslutning herom. Der er heller ikke tale om ændring af kravet om, at hvis virksomheden ønsker at anvende den foreslåede reduktion af revisionspligten, skal det fremgå af den godkendte årsrapport for det forudgående regnskabsår, at ge- neralforsamlingen har truffet beslutning om, at årsrapporten for det kommende regnskabsår ikke skal revideres. Bestemmelsen i § 135, stk. 7, er inspireret af SKATs fairplay I-initiativ fra juli 2005, hvor SKAT fik hjemmel til et revisorpålæg. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ikke i dag en lignende hjemmel. Ved fairplay I-initiativet (L 96, Folketinget 2004-05, 2. samling) fik SKAT hjemmel til indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revi- sor om at udarbejde et regnskab for den selvangivelsespligtige, hvis bl.a. dennes skattemæssige årsregnskab i væ- sentligt omfang ikke opfylder kravene i skattelovgivningen. Anvendelsen af bestemmelsen i skattelovgivningen for- udsætter, at der ved selvangivelsesfristens udløb alene er udarbejdet et mangelfuldt eller utilstrækkeligt skatteregn- skab og den selvangivelsespligtige ikke imødekommer SKATs opfordring om at tilvejebringe en selvangivelse og et skattemæssigt regnskab, som opfylder kravene i skattelovgivningen. Revisorpålægget gælder for 1 år ad gangen, men SKAT har selvsagt virksomheden under særlig observation, så det sikres, at virksomheden for de kommende år opfylder kravene i skattelovgivningen. Gør den ikke det, kan skatte- myndighederne igen gøre brug af revisorpålægget. Revisorpålægget er et målrettet redskab på skatteområdet, som er medvirkende til at sikre, at skattemyndighederne får det materiale, som de har brug for i deres kontrol med virksomhederne. Der er derfor ikke grundlag for at lade bestemmelsen i stk. 7 gælde også for skattelovgivningen. Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser efter den foreslåede § 135, stk. 6, 3. pkt., og stk. 7, vil kunne indbringes for Erhvervsankenævnet, jf. bl.a. de almindelige regler herom i årsregnskabs- og selskabslovgivningen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udvider perioden for bortfaldet af muligheden for at fravælge revisionspligt med op til 2 regnskabsår som følge af en grovere overtrædelse af skattelovgivningen. Der vil årligt blive foretaget en opgørelse af, hvor mange virksomheder der efter de foreslåede bestemmelser i § 135, stk. 6 og 7, mister muligheden for at fravælge revision. De foreslåede bestemmelser vil endvidere indgå i evalueringen af den foreslåede reduktion af revisionspligten, jf. revisionsklausulen i lovforslagets § 6.

Der vil endvidere hvert år blive foretaget en optælling af, hvor mange virksomheder der fravælger revision.

Ændret ved lov nr. 516 af 17. juni 2008 § 135, stk. 1, 1. pkt., affattes således:

»En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer, jf. dog 2. pkt.«

I § 135, stk. 1, 2. pkt., ændres »årsrapporten« til: »årsregnskabet«.

1486 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease