Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Erhvervsstyrelsen har i forbindelse med modtagelsen af påbudte omgjorte årsrapporter, der ikke er reviderede, i flere tilfælde konstateret, at årsrapporterne fortsat indeholder væsentlige fejl og mangler. Det kan fx skyldes, at en virksomhedsejer, der ikke selv besidder de fornødne kompetencer, selv har forsøgt at berigtige årsrapporten uden assistance fra en revisor eller en anden regnskabskyndig person. Sådanne sager medvirker til at forsinke offentlig- gørelsen af en retvisende årsrapport for regnskabsbrugerne.
Den foreslåede bestemmelse medvirker derfor til, at regnskabsbrugerne hurtigst muligt får adgang til en retvisende årsrapport.
Ved væsentlige fejl eller mangler vil som hidtil som udgangspunkt forstås fejl, der indebærer, at årsrapporten ikke giver et retvisende billede, eller væsentlige overtrædelser af selskabslovgivningen. Det er i den forbindelse af stor samfundsmæssig betydning, at liberaliseringen af bestemmelserne om revisionspligt ikke fører til en utilsigtet stig- ning i omfanget af ulovlige lån til ejere og ledelsesmedlemmer. I forlængelse af den generelle bestemmelse i 1. pkt. foreslås derfor i 2. pkt. en opstramning af, hvornår en virksomhed kan pålægges revision på grund af et ulovligt aktionærlån. Efter den foreslåede bestemmelse kan Erhvervsstyrelsen altid pålægge en virksomhed revision, hvis den har ydet et ulovligt aktionærlån af en ikke ubetydelig størrelse, eller hvis virksomheden gentagne gange har overtrådt selskabslovgivningens forbud mod aktionærlån.
Der vil herefter altid blive pålagt revision i de tilfælde, hvor forholdene omkring det ulovlige lån betyder, at overtræ- delsen samtidig anmeldes til politiet i henhold til fx selskabslovens § 367.
Erhvervsstyrelsen vil imidlertid også ud fra en konkret vurdering kunne pålægge en virksomhed revision, selvom forholdet ikke er anmeldt til politiet. Det kan fx være i situationer, hvor selskabet har forsøgt at skjule de ulovlige forhold, eller at lånet har været opretholdt over en længere årrække. Det kan endvidere være ud fra en vurdering af den potentielle risiko for tab, som selskabet påfører fx medarbejdere, kreditorer og det offentlige. I denne vurdering vil fx indgå lånets størrelse sammenholdt med virksomhedens egenkapital og økonomiske forhold, selskabets resul- tater og udvikling, fx om virksomheden gennem en længere årrække har kørt med underskud.
Muligheden for at pålægge revision allerede i indeværende år vil imidlertid alene have betydning i de situationer, hvor årsrapporten bliver returneret, og styrelsen anmoder om en berigtiget årsrapport.
Virksomheder, der pålægges revision, kan som udgangspunkt vælge at lade revisionen udføre efter den særlige er- klæringsstandard, jf. forslaget til § 135, stk. 1, 2. pkt. Efter 3. pkt. kan Erhvervsstyrelsen imidlertid beslutte, at en virksomhed ikke kan vælge erklæringsstandarden. Denne beslutning vil bero på en konkret vurdering af, om fx virk- somhedens ejer har forsøgt at skjule lånet ved at lade det indgå i regnskabsposten »Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser« i stedet for den korrekte regnskabspost »Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse«. I sådanne situationer kan et krav om en revision efter revisionsstandarderne være nødvendig for at sikre, at der ikke igen ydes ulovlige lån. 4. pkt. viderefører gældende ret, hvorefter Erhvervsstyrelsen i grovere tilfælde kan forlænge perioden med revision med et år. Der vil bl.a. være tale om særligt grove tilfælde, hvis der er tale om forsætlige overtrædelser af lovgivnin- gen med henblik på at opnå egen vinding på bekostning af andre. Til forskel fra uagtsomme overtrædelser kan der her sættes spørgsmålstegn ved virksomhedens ønske og vilje til også fremadrettet at ville overholde lovgivningen. Regnskabslovgivningen skal forstås bredt og dækker også over overtrædelser af bogføringslovgivningen. Overtræ- delse af bogføringslovgivningen vil således ofte indebære, at der kan rejses væsentlig tvivl om væsentlige dele af regnskabet, ligesom sådanne overtrædelser ofte dækker over skatte- og afgiftsunddragelser. Bestemmelsen er sammen med stk. 6 en suspension i virksomhedernes adgang til at fravælge revision. Der foreslås ikke en tilsvarende fremrykning af revisionskravet i stk. 6, idet virksomhederne som oftest vil have indsendt årsrap- porten for det/de efterfølgende regnskabsår, før en virksomhed eller dens eneejer efter stk. 6 har accepteret et bødeforlæg eller som led i en straffesag er blevet dømt for overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgiv- ningen eller skatte- og afgiftslovgivningen.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1495
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease