Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
sig alene mod D-virksomheder eller blot de børsnoterede virksomheder, der formentlig under alle omstændigheder fremover skal rette sig efter de internationale standarder, jf. nedenfor under bemærkningerne til stk. 2. Standar- derne skal angive, hvilke grupper af virksomheder, der kan eller skal følge standarderne. Det synes mest praktisk at gøre dette ved at lade Erhvervs- og Selskabsstyrelsen — i samarbejde med en ekstern organisation — få ansvaret for at lave standarder til udfyldning af lovgivningen og til at sætte initiativer i værk, hvor der skal skabes nye modeller m.v. Se forslagets § 137 om muligheden for at indgå aftale med en sådan organisation. Stk. 2 giver endvidere Erhvervs- og Selskabsstyrelsen hjemmel til at kræve, at bestemte grupper af virksomheder skal følge internationale standarder. Formålet med dette forslag er at kunne pålægge fx børsnoterede selskaber og andre større selskaber at følge IAS-standarderne, hvis dette besluttes af EU. Europa-kommissionen har meddelt sin hensigt om at fremsætte et sådant forslag, der skal øge effektiviteten på de europæiske kapitalmarkeder. Forinden styrelsen kan pålægge virksomhederne denne pligt, skal forslag dog forelægges for den eventuelle organisation, som er etableret efter § 137. Lovgiver afgiver ingen kompetence ved at lade en organisation udstede standarder og kan til enhver tid beslutte at lovregulere ethvert tænkeligt regnskabsområde. Så meget desto mere kan lovgiver beslutte, at et bestemt område skal reguleres ved standarder. I lyset heraf findes det praktisk i stk. 3 at foreskrive en pligt for organisationen til at udarbejde bestemte regnskabsstandarder, hvor styrelsen skønner, at der er et reguleringsbehov. Det forudsætter naturligt, at et krav om yderligere indsats kan nødvendiggøre, at merarbejdet finansieres af staten. Se om etablerin- gen m.v. af organisationen i forslagets § 137 og bemærkningerne hertil.
Ændret ved lov nr. 99 af 18. februar 2004 § 136 affattes således:
»§ 136. Det påhviler Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF med senere ændringer fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelses- pligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvist varetager de opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser sig et reguleringsbehov. Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen va- retages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.« Lovbemærkninger Det foreslås, at de gældende bestemmelser i §§ 136 og 137 med enkelte ændringer sammenskrives i § 136, og at der i en ny affattelse af § 137 indsættes bestemmelser, der tilpasser årsregnskabsloven til samt udnytter valgmu- lighederne i IAS-forordningen (forslagets § 1, nr. 46). Efter de gældende bestemmelser i §§ 136 og 137 påhviler det Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, som i nødvendigt omfang skal udfylde og supplere årsregnskabsloven. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder der kan eller skal følge standarderne. Styrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvist varetager de pågældende opgaver. Disse hjemler har hidtil ikke været udnyttet, men ønskes bibeholdt i den nye § 136 for det tilfælde, at der opstår behov for at udnytte
1516 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease