EY's Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 - 12. udgave

Årsregnskabsloven med lovbemærkninger

hjemlen, fx i forbindelse med udstedelse af regnskabsstandarder på områder, som ikke er dækket af de internatio- nale regnskabsstandarder. Den gældende bestemmelse i § 136, stk. 2, er udgået i den nye § 136, da bestemmelsen ikke længere er aktuel som følge af den foreslåede nye § 137, der tilpasser årsregnskabsloven til samt udnytter valgmulighederne i IAS-forordningen. Bestemmelsen i den gældende § 137, stk. 2, vedrørende regnskabsrådet videreføres i den nye § 136, stk. 3, med den ændring, at det ikke længere skal være et krav, at formandskabet varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Endvidere er det tilføjet i bestemmelsen, at regnskabsrådet kan bistå Erhvervs- og Selskabsstyrelsen med løsning af de opgaver, som påhviler styrelsen i henhold til stk. 1.

Ændret ved lov nr. 738 af 1. juni 2015 I § 136, stk. 1, 2. pkt., ændres »Rådets direktiver 78/660/EØF og 83/349/EØF« til: »Europa-Parlamentets og Rå- dets direktiv 2013/34/EU«.

Lovbemærkninger Det foreslås, at direktivhenvisningerne i § 136, stk. 1, ændres til det nye regnskabsdirektiv, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013, om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beret- ninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, som fremover er gældende på området. Gældende bestemmelse § 137. Virksomheder, som ikke er forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parla- mentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, kan frivilligt vælge at udar- bejde årsregnskab eller koncernregnskab efter de nævnte standarder, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, og som alene udarbejder årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet. Stk. 3. Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder. Hvor bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for lovens bestemmelser. Stk. 4. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning. Oprindelig bestemmelse vedtaget ved lov nr. 448 af 7. juni 2001 § 137. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de opgaver, der følger af § 136, stk. 1. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering, herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Stk. 2. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold. Formandskab og sekretariatsfunktion varetages af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Lovbemærkninger Efter forslagets § 137, stk. 1, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indgå aftale med en uafhængig ekstern organisa- tion, som kan påtage sig at udvikle fremtidige danske regnskabsstandarder. Organisationen skal have en sådan sam- mensætning og ekspertise til rådighed, at den vil blive respekteret i det faglige miljø og også i det politiske system. Her må man også holde sig for øje, at man fra lovgivers side til enhver tid kan lovgive på områder, som man ikke finder, er tilstrækkeligt (godt) reguleret.

EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1517

Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease