Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
koncernregnskaber, dels ved at virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab, ligestilles med virksomheder, der udarbejder koncernregnskab.
I Danmark er der tradition for, at såvel årsregnskabet som koncernregnskabet udarbejdes efter de samme princip- per. Dette begrundes med hensynet til regnskabsbrugerne, som herved får årsrapporter med en konsistent anven- delse af regnskabsprincipper i hele dokumentet. Herved undgås forvirring ved to forskellige sæt af regnskabsprin- cipper i samme årsrapport. Langt de fleste børsnoterede virksomheder, som skal udarbejde koncernregnskab efter IAS/IFRS, ville formentlig frivilligt have fulgt IAS/IFRS også i deres årsregnskab. Dette skyldes, at de oplysninger, som skal anvendes, alligevel skal indsamles til koncernregnskabet, hvorfor det ofte ikke vil være nogen væsentlig byrde også at følge IAS/IFRS i årsregnskabet. De virksomheder, som vil få en væsentlig ekstra byrde ved forslaget, er de få børsnoterede virksomheder, som ikke udarbejder koncernregnskab. Her tæller dog hensynet til regnskabsbrugerne tungere, da det er vigtigere, at alle børsnoterede virksomheder udarbejder regnskaber efter samme standarder, end at et fåtal af virksomheder undta- ges fra at anvende IAS/IFRS. Årsregnskabsloven stiller i dag de samme krav til statslige aktieselskaber som til børsnoterede virksomheder. Det har derfor også været overvejet, om de statslige aktieselskaber ligeledes skulle pålægges at følge IAS/IFRS i deres årsrapporter. De krav, der stilles i de internationale regnskabsstandarder, går imidlertid væsentligt længere end årsregnskabslovens krav. Dette gælder ikke mindst oplysningskravene. Bl.a. set i lyset af, at de statslige aktieselskaber varierer betydeligt i størrelse, er det fundet hensigtsmæssigt ikke i loven at foreskrive pligt for disse selskaber til at anvende IAS/IFRS. Hertil kommer, at de statslige aktieselskaber — i modsætning til de børsnoterede virksomheder — i dag ikke er pligtige til at følge de regnskabsvejledninger, som er udstedt af Foreningen af Statsautoriserede Revisorer. Pligten for de børsnoterede virksomheder til at følge disse vejledninger følger af krav fra Københavns Fondsbørs. Der er således allerede i dag væsentlige forskelle på regn- skabsreguleringen for statslige aktieselskaber og børsnoterede virksomheder. Staten kan dog som hovedaktionær altid konkret bestemme, at et statsligt aktieselskab skal følge IAS/IFRS efter den foreslåede bestemmelse i § 137, stk. 2, som omtales nedenfor, ved at optage en bestemmelse herom i selskabets vedtægter. Dette betyder samtidig, at offentligheden vil kunne konstatere, hvorvidt et statsligt aktieselskab aflægger årsrapport efter årsregnskabslo- ven eller standarderne, idet vedtægterne er offentligt tilgængelige. Spørgsmålet om statslige aktieselskabers overgang til IAS/IFRS har været forelagt Finansministeriet og Trafikmini- steriet, der varetager statens ejerskab i hovedparten af de statslige aktieselskaber. Finansministeriet har oplyst, at DONG A/S og Dansk Tipstjeneste A/S vil skulle følge IAS/IFRS. Trafikministeriet har oplyst, at Post Danmark A/S vil følge IAS/IFRS, og at det samme forventes at blive tilfældet for Sund og Bælt Holding A/S. Den selvstændige offent- lige virksomhed DSB, der bl.a. på regnskabsområdet er sidestillet med statslige aktieselskaber, vil ligeledes skulle følge IAS/IFRS. Der er dog i DSB en række særlige forhold og forpligtelser fra tiden som statsvirksomhed, der gør, at overgangen til IAS/ IFRS formodentligt ikke kan gennemføres samtidig med de ovennævnte selskaber. Finansmi- nisteriet og Trafikministeriet har endvidere meddelt, at det løbende vil blive overvejet, om der er andre statslige aktieselskaber, der bør følge IAS/IFRS. Det skal understreges, at statslige aktieselskaber, der aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, fortsat skal følge kravene i regnskabsklasse D. Der er således ikke tale om, at kravene til statslige aktieselskabers årsrapporter mindskes med lovforslaget. Derimod vil der for de ovennævnte statslige selskaber, som skal følge IAS/IFRS, være tale om en væsentlig skærpelse.
1520 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease