Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
For de virksomheder, som følger forordningen — hvad enten det er af pligt eller frivilligt — er der således behov for national regulering som supplement til standarderne på de områder, der ikke er dækket af standarderne.
I § 137, stk. 4, foreslås det derfor, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af IAS-forordningen. Hjemlen tænkes udnyttet således, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved bekendtgørelse fastsætter, hvilke krav i årsregnskabsloven der fortsat skal være gældende for de virksomheder, som anvender standarderne. Her tænkes på de krav, som ikke er reguleret af standarderne som omtalt ovenfor, fx bestemmelser om ledelsesberetning, supplerende beretninger, revision og indsendelsesbestemmelser. Endvidere vil visse direktivbundne oplysningskrav samt visse corporate governance-relaterede krav fortsat være gældende. Hjem- len i § 137, stk. 4, kan som nævnt ikke anvendes til at stille nye krav. Lovbemærkninger til ændringsforslag Børsnoterede virksomheder, som er omfattet af årsregnskabslovens regnskabsklasse D, har pligt til at udarbejde deres eventuelle koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder — IAS/IFRS for regnskabsår, der star- ter den 1. januar 2005 eller senere. Dette følger af artikel 4 i den såkaldte IAS-forordning — forordningen om inter- nationale regnskabsstandarder. Denne pligt er ikke skrevet ind i lovteksten, da artikel 4 gælder umiddelbart i med- lemsstaterne. Det er derfor ikke tilladt efter EU-retten at skrive pligten ind i lovteksten. Artikel 5 indeholder en række valgmuligheder, som medlemsstaterne derimod kan udnytte ved at fastsætte regler herom i deres nationale lovgivning. Valgmulighederne i forordningens artikel 5 er i lovforslaget udnyttet således, at børsnoterede virksomheder også får pligt til at anvende de internationale regnskabsstandarder i deres årsregnskab, og at alle andre virksomheder, som aflægger årsrapport efter årsregnskabsloven, får mulighed for frivilligt at an- vende de internationale regnskabsstandarder i deres årsrapport. For at undgå misforståelse præciseres det i den ændrede affattelse af § 137, stk. 1, 1. pkt., at det alene er børsno- terede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som får pligt til at udarbejde årsregnskab efter de internationale regnskabsstandarder. Hvilke børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse D, fremgår af § 7, stk. 1, nr. 4 (lovforslagets § 1, nr. 4). Virksomhederne svarer således til de virksomheder omfattet af årsregnskabs- loven, som har pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder i henhold til IAS- forordningens artikel 4. De ganske få børsnoterede virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse A, jf. årsregnskabslovens § 3, stk. 2, kan anvende de internationale regnskabsstandarder, hvis de selv ønsker det, efter bestemmelsen i § 137, stk. 2. Der er tale om børsnoterede virksomheder uden begrænset ansvar — typisk interessentskaber, hvor staten og/eller kommuner er interessenter. Disse virksomheder har ikke pligt til at udarbejde koncernregnskab efter de internatio- nale regnskabsstandarder efter IAS-forordningens artikel 4. De pågældende virksomheder har typisk udstedt obli- gationer, som er optaget til notering på en fondsbørs. I § 137, stk. 1, er der endvidere indsat en ny bestemmelse som 3. pkt. Bestemmelsen, der har hjemmel i IAS-forord- ningens artikel 9, indeholder en overgangsbestemmelse til artikel 4. Udnyttelsen af overgangsbestemmelsen skal ske ved lov. Bestemmelsen indebærer, at det fåtal af børsnoterede virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som alene har deres gældsinstrumenter (obligationer m.v.) optaget til notering, kan vente med at opfylde kravet i artikel 4 om at udarbejde koncernregnskab efter de internationale regnskabsstandarder til regnskabsår, der starter den 1. januar 2007 eller senere. Overgangsbestemmelsen kan ikke anvendes, hvis virksomheden har aktier eller andre kapitalandele optaget til notering. Stk. 2-4 er uændrede bortset fra enkelte redaktionelle ændringer. Det præciseres således i stk. 3, at alle virksomhe- der omfattet af årsregnskabsloven, der anvender de omhandlede standarder, skal følge samtlige godkendte stan- darder, uanset om det sker af pligt eller frivilligt, både i årsregnskabet og i deres eventuelle koncernregnskab. Heraf følger, at virksomhederne også skal følge samtlige krav heri. Dette sikrer, at virksomhederne ikke vælger fra forskel- lige regelsæt med henblik på, at regnskabet skal få et bestemt subjektivt udsagn.
1522 | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | EY
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease