Årsregnskabsloven med lovbemærkninger
Det vurderes, at denne mulighed primært anvendes af større virksomheder. Muligheden er særligt aktuel for virk- somheder, som enten aktuelt skal hente kapital hos en bredere gruppe af investorer, eller som forventer at skulle hente kapital indenfor en overskuelig årrække.
IFRS har en høj kvalitet og er det mest anerkendte regelsæt for regnskaber globalt.
Den høje informationsværdi af de regnskaber, som udarbejdes efter IFRS, medfører dog, at anvendelsen af IFRS er meget byrdefuld. Ikke mindst kræver opfyldelse af de omfattende oplysningskrav mange ressourcer hos virksomhe- derne.
Anvendelse af IFRS er således ikke et reelt alternativ til årsregnskabsloven for langt de fleste danske virksomheder.
International Accounting Standards Board (IASB) har også erkendt, at deres standarder primært er rettet mod store, børsnoterede virksomheder. De har derfor udarbejdet en "light-udgave", som benævnes "IFRS for SMEs". Denne standard har vundet bred opbakning i mange lande, da den opfattes som et godt alternativ til nationale regnskabs- regler. Det foreslås derfor, at Erhvervsstyrelsen i en ny bestemmelse, der indsættes i årsregnskabsloven som § 137 a, får bemyndigelse til at fastsætte regler om, at små og mellemstore virksomheder kan fravige kravene i årsregnskabslo- ven, hvis de ønsker at anvende IFRS for SMEs i den udstrækning, dette er muligt inden for rammerne af det nye regnskabsdirektiv. IFRS for SMEs indeholder flere oplysningskrav end årsregnskabsloven, men betydeligt færre end IFRS. Det vurderes, at regnskaber efter IFRS for SMEs vil være lidt mere byrdefulde at udarbejde end årsregnskaber efter årsregnskabs- loven, men de vil også have en lidt højere informationsværdi. En række danske interessenter har efterlyst muligheden for at anvende IFRS for SMEs i Danmark. Inden den fore- slåede bemyndigelse udnyttes, vil Erhvervsstyrelsen undersøge det konkrete behov for at anvende regnskabsstan- darden. Hvis der er udbredt ønske om at anvende standarden, vil Erhvervsstyrelsen igangsætte en analyse af for- skelle mellem årsregnskabsloven og IFRS for SMEs med henblik på at fastslå, hvilke bestemmelser i loven virksom- hederne i givet fald skal kunne fravige, hvis de vælger at anvende IFRS for SMEs. Da såvel årsregnskabsloven som IFRS for SMEs er baseret på de internationale regnskabsstandarder, vurderes det, at forskellene vil være begrænsede. Det vurderes dog på trods heraf hensigtsmæssigt at tillade, at virksomhederne får mulighed for at anvende IFRS for SMEs, hvis det viser sig, at der er et udbredt ønske om at anvende standarden. IFRS for SMEs ændres med jævne mellemrum. Det foreslås derfor, at det ikke fastsættes direkte i loven, hvilke af lovens bestemmelser virksomhederne skal kunne fravige, hvis de vælger at anvende IFRS for SMEs, men at der derimod gives Erhvervsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler herom ved bekendtgørelse. Bekendtgørelsen vil i så fald løbende blive justeret, når ændringer i IFRS for SMEs nødvendiggør dette. Der kan naturligvis kun fastsættes fravigelser, som ligger inden for rammerne af det nye regnskabsdirektiv. Der vil først blive åbnet op for muligheden for at anvende IFRS for SMEs, når det er vurderet, hvilke konflikter der måtte være mellem direktivet på den ene side og IFRS for SMEs på den anden.
Netop direktivkravene kan medføre, at IFRS for SMEs måske ikke kan følges 100 pct.
Det vil naturligvis være en forudsætning, at de virksomheder, som vælger IFRS for SMEs, anvender standarden fuldt ud, i det omfang bestemmelserne kan rummes indenfor dansk lovgivning.
EY | Indsigt i årsregnskabsloven 2025/26 | 1525
Made with FlippingBook. PDF to flipbook with ease